fredag den 31. december 2010

Godt Nytår....

Godt nytår lillebror.

Vi har været oppe forbi dig her til middag og hilse på - og ønske dig et godt nytår. Tænk at om få timer faktisk skal til at skrive 2011.... det bliver egentlig et spændende dejligt år, men det føles helt forkert at skulle give slip på det år hvor vi mistede dig. At skulle give slip og komme videre - det virker bare forkert. Som om man glemmer, selvom det aldrig ville ske.

Jeg savner dig, Vi savner dig.... vender stærkt tilbage til dig i det nye år med masser af nyheder, ønsker og ting jeg gerne vil dele med dig.

Elsker dig,
Søs

fredag den 24. december 2010

Julen...

Min kære elskede lillebror.

I dag er det d. 24 december... juledag... snart juleaften. Det er længe siden jeg har skrevet til dig, men gud hvor har jeg sendt dig mange tanker, men det ved du jo. Det har været en travl måned og den er gået så hurtigt.... Det er mærkeligt at sidde her på en aften man har set frem til, og så være trist. Det har også været en rigtig dejlig dag, men det er og vil jo være mærkeligt at du ikke er her.
Jeg sidder og ser Disneys juleshow.... det så vi ALTID sammen. Sådan skulle det bare være hver år lige meget hvor gamle vi end var blevet. I år bruger jeg det så som baggrund til at skrive min jule hilsen til dig.
Du forstår slet ikke hvor savnet du er i dag... specielt i dag. Lige fra da vi så "Et juleeventyr" i morges til vi stod for lidt siden og lavede Ris a la mande. Du mangler i det hele.

Havde egentlig tænkt at jeg ville skrive dig en lang smøre herinde i aften og virkelig tage mig god tid, men kan mærke tårerne presse på og kan faktisk ikke helt koncentrere mig. Kan bare fortælle dig at du jeg savner dig mere end nogensinde og elsker dig min kære lillebror. Vi var oppe hos dig i middags og ønske dig glædelig jul.... Jeg sætter et billede ind deroppe fra og så et af årets juletræ pyntet af Heino, far og jeg.
Vi vil tænke på dig tusindevis af gange i aften, og jeg ved du er med.





Din søs

tirsdag den 7. december 2010

lidt af hver...

Hej Simse,

Det er nogle dage siden jeg sidst har skrevet. Nogle ret gode dage, men også hårde dage. Vi har været hjemme og fejre min fødselsdag... Det var skønt at være hjemme lidt og se hele familien. Steffen, Karina og Mads kom også til min fødselsdag - det var rigtig dejligt se dem :) det var også super hårdt, for du manglede jo virkelig.... Kunne også mærke på drengene at de var rigtig glade for at komme, men at det samtidig fik dem til at savne dig mere.... :(

Jeg græd da vi skulle hjem søndag. Var slet ikke klar til at skulle sige farvel og tage hjem.... følte mig som en lille pige der ikke ville give slip på sin mor og far. Græd næsten hele vejen hjem også... kunne slet ikke få hold på det igen... tæller virkelig dage til vi skal hjem igen.

Savner dig virkelig.... igår var det et 1/2 år siden vi så dig for sidste gang. På lørdag er det et 1/2 år siden ulykken... det er helt uvirkeligt at det hele bare er gået videre så længe uden dig.

Elsker dig,
Søs

fredag den 3. december 2010

Hip hurra....

Min søde lillebror,

Idag er det min fødselsdag. 25 år.. .tænk engang :) Jeg har allerede fået mange hilsner og krammere. Imorges stod vi tidlig op, så vi kunne nå at få rundstykker med mor og far, inden jeg skulle på arbejde og sømanden i skole. Om lidt kommer de og henter mig, og så kører vi mod Tvis :)
Det bliver dejligt at komme hjem. Dejligt at blive fejret - og mest af alt dejligt at komme op forbi dig. Det glæder jeg mig virkelig til... mor siger man næsten ikke kan se bamserullebarn og dekorationerne for sne :)

Det bliver både rart og mærkeligt at familien bliver samlet i morgen.... du vil blive manglet og savner i vores selskab.

Nu er det snart et 1/2 år siden. Det er helt uvirkelig.

Nå - det var bare et par hurtige tanker fra mig....

Søs

mandag den 29. november 2010

Længe siden

Min lillebror,

har ikke skrevet længe synes jeg... det føles i hvert fald sådan. tror ikke rigtig jeg har haft behovet - eller måske tiden. på den gode måde...
føler nogen gange lidt at jeg skal skrive en halv side om hvor meget jeg savner dig.... det gør jeg - tro mig... men lige i de sidste par dage har jeg ikke haft så stor behov for at skulle udtrykke det.
mor og far kommer på torsdag.... de skal til julekoncert jo. på fredag er det min fødselsdag. glæder mig super meget... det bliver skønt.

tænker på dig, savner dig...

Søs

fredag den 19. november 2010

Julekort

Har lavet julekort til familien og vennerne med dette digt i:

Nu er det atter juletid.
Med tankernes opfindsomhed
der drysser sne fra himlen,
de blander sig med englekys
oplyses af et Nordenlys
i stjernenattevrimlen

Og julehjerter daler ned
med julehjertets stille fred,
er pyntet med krystaller.
Må ensomhed - personligt tab
bli' dæmpet af de hjerteslag
der ned fra himlen falder.

Der drysser hvide engleflor
der kysses af et englekor
opsluger sorg og smerte.
I Nordenlysets smukke skær
et julekys vi sender jer
en tanke fra vort hjerte.


Da jeg læste det var jeg slet ikke i tvivl om at det var det som der skulle med...
Savner dig idag Simse.....

Har lige været til frokost med min søde kollega Lars. Vi snakkede om weekendens planer... Han skal hjem til hans mor i aften og spise, da det idag er lige præcis et 1/2 år siden hans far døde.
Ja afdelingen herude blev ret ramt i mere end en forstand på meget kort tid.
Lars far døde under en bjergbestigning i Tibet... det var også i nyhederne, og familien måtte vente på at han blev frigivet og fløjet hjem og alt muligt.... :(
Lars er meget stille. Af natur, og ikke kun efter at han mistede sin far... derfor er det også rigtig svært at gøre noget. Jeg snakker tit om dig sammen med ham. For tror at det hjælper en lille smule, at jeg gerne vil snakke om det, selvom han ikke gør det så meget... For selvom det måske handler om dig, så handler det jo i bund og grund altid om tab og sorg - og det kan han jo forholde sig til.
Får tit lyst til at gå over og give ham et kram, fordi jeg ikke kan finde ud af hvordan han har det. Han bor alene, og har jo ikke en dejlig kæreste ligesom mig, som man kan sparre med på sine gode og dårlige dage.... Så jeg prøver at være lidt ekstra opmærksom på ham, og være en god ven.

Om 17 dage er det et halvt år siden jeg sidst krammede dig... det er mærkeligt...

Idag spillede de Lemon Tree i radioen... blev helt stille... kan godt lide at hører den - men normalt vælger jeg selv hvornår, og man bliver en lille smule overrasket så, når det lige pludselig kommer ud af højtalerne fra Nova fm.

Søs

mandag den 15. november 2010

En lille opdatering...

Min kære lillebror,

Det er ved at være en del dage siden jeg har skrevet. Skrev ikke engang i torsdags - da det var fem måneder siden ulykken. Det er lidt mærkeligt... Gud hvor er det ved at være længe siden nu... tiden flyver og alligevel står det hele stille. Selvom vi klarer os okay, og det hele jo går videre... så føles det inderst inde som om man holder vejret indtil du kommer tilbage. Det lyder mærkeligt, men sådan føles det.
I torsdags var sømanden og jeg i Tivoli og se den nye jule udstilling. Det var dårligt vejr, så vi brugte det meste at tiden på Påfuglen, med at få flæskesteg og ris a la mande. Det vil ALTID minde mig om dig når jeg får ris a la mande... du ved selv hvorfor :)
Vi slappede af fredag aften, og lørdag formiddag indtog de tre bukkebruse m. følge København :) Det har været to rigtig gode dage hvor vi har hygget, spist lækker frokost, været i Tivoli, Nyhavn, Amalienborg osv... ja rigtig turister med mor, far, mostrene og deres mænd. Det har bare været mærkeligt at du ikke også kom... vi er jo vant til at når der er besøg, så kom du ude fra kasernen og skulle låne en sofa og være med til det hele. Det savner jeg.

Mor og far kommer igen allerede d. 2 december. De er inviteret til en julekoncert i Holmens kirke af støttegruppen. De ved ikke helt hvad det går ud på... sømanden og jeg er ikke inviteret. Kun mor og far, og Jonas' forældre. Måske er det fordi de er blevet indstillet til et legat... det krydser jeg fingre for. Det ville være et anerkendende skulderklap at få. Det har de fortjent.

Jeg tænker meget på dig de her dage.. jo mere vi nærmer os december, jo hårdere synes jeg det er at vi ikke skal være sammen hele julen som vi plejer. Der er lidt over to uger til min fødselsdag... den første familie fødselsdag uden dig faktisk.

Igår blev der dræbt endnu en soldat i Afghanistan. En fra Bravo kompagniet. Det gør rigtig ondt inden i hver gang man hører om en ny... drengene dernede er halvvejs nu, og de fleste morter drenge kommer hjem på leave i denne uge. Jeg tror måske de har planer om at besøge mor og far... det ville være stort.

Sender til sidst en lille tanke til Laura, fordi jeg kan mærke hun ikke har det helt nemt for tiden. Det kræver meget overskud at finde tid til både en masse kammerater, familie, musik, skole og alt det frivillige hun render og laver... Selvom man måske ikke er ked af det en dag, skal man huske at hjernen stadig har afsat lige så meget energi af til at sørge... så selvom man faktisk ikke bruger alt den afsatte energi på at være ked af det den dag, så kan det ikke bruges på andet... Man skal passe på sig selv. Selvom man ikke tror det, så forstår folk godt hvis man siger fra en gang imellem og ikke kan klarer det hele. Det mister man ingen af, man passer kun på sig selv.

Søs

søndag den 7. november 2010

Snart december uden dig...

Min kære lillebror,

Idag er det d. 7 november... det betyder der er under en måned til min fødselsdag... at det snart er december... at det snart er første advent... og mest af alt, at vi snart går en tid imøde jeg forbinder med dig.

Det er ved at være koldt ude, og der hænger en ny vinterjakke i garderoben. Strik er fundet frem og lige nu sidder jeg faktisk i en stor poncho, med fødderne oppe i sofaen og spiser ris'a'la'mande mens der er tændte sterainlys i hele stuen. Det er første gang i år vi har fået det, men var lige i humør til det... både og faktisk.
Har nemlig hygget mig alene idag mens sømanden fik poleret bilen hos en mekaniker. Har gået en lille tur, siddet på baresso og nydt en dejlig kop kaffe og et modeblad, og så har jeg hørt julemusik.... ja i know... julemusik - måske lidt tidligt - men du kender mig jo. Lige så snart vi skriver November så er jeg i stemning og parat til julemusik. ELSKER julemusik....
Idag græd jeg da jeg satte det på ipoden på vej hjem fra centeret.... lidt pinligt at de forbipasserende kiggede, men kunne simpelthen ikke styrer det :( Det gik pludselig op for mig at det jo ikke kun er juleaften du vil mangle... du vil mangle fra nu af og de næste to månder i alt der drejer sig om jul... ja ikke at du ikke vil mangle ellers, men bare ekstra meget.
Du og jeg er rigtige julebørn. Det er vi takket være mor og far... fordi det altid har været en speciel tid i vores familie. December betyder familie hygge, fødselsdag, lækker mad og hjemme bag og konfekt. Det skal vi jo også i år, men uden dig. Det bliver så hårdt....
Ikke nok med vi skal kæmpe kampen mod mørket og kulden, så skal vi også holde hianden ekstra oppe.... det bliver rigtig svært. Mor og far er bemkyret for farmor... det kan jeg ikke lide :(

Det bliver mærkeligt at skulle fejre sin fødselsdag snart uden dig. At du ikke skal være der sammen med os andre. At du ikke skal tulre rundt inden gæsterne kommer og være i vejen eller sidde inde foran computeren. Jeg har inviteret Mads og Steffen til middag sammen med familien - det bliver rart de er der.

Jeg glæder mig til at der skal bages og laves konfekt. Der er traditionen tro købt marcipan i tyskland :) Det plejer du altid at være med til. Mor og far tog afsted alene i år. Jeg har købt ind til noget julepynt jeg skal prøve at lave i år... jeg er ved at være en rigtig hausfrau med madlavning, bageri og femina ha ha.... og gud hvor jeg faktisk nyder det! Kan mærke jeg glæder mig mere og mere til at bive voksen og tankerne om mor-rollen, eget hus og et liv sammen med sømanden... jeg mangler kun en bror og hans familie, som man skulle være sammen med og dele ens lykke med...

Gud hvor jeg savner dig...
Søs

lørdag den 6. november 2010

Simsen min...

Savner dig rigtig meget idag. Vi har lige set "Remember me" og må indrømme at selvom jeg har set den før, så slår den altså ti gange hårdere når man selv har mistet... prøv da lige at være lidt emotional cutter Maria?? dumt gjort... måske, men også rart bare at lukke lidt op for det hele, og få lov til at være en smule ked af det.

var til håndlæser sidste weekend - du ved hvad jeg gerne vil fortælle dig, men skriver det ikke... er bare glad for at det ser ud til at blive bedre det hele.... jeg ved du er der et sted.

Elsker dig,
søs

fredag den 29. oktober 2010

Dine drenge

Kære Simon,


Først vil jeg lige snakke om noget andet end drengene... og dog. Det drejer sig om Mikkel, som blev dræbt i lørdags i Afghanistan. Har haft en underlig fornemmelse om at i kendte hinanden... så så alle de beskeder der blev skrevet på din væg efter ulykken igennem. Og ganske rigtigt... I har aftjent værnepligt sammen som dragoner, for kan se at han kaldte dig Tvis og ikke SK som dem fra livgarden gjorde. Han skrev til dig at du var en dygtig soldat, men en endnu bedre ven. Det gjorde mig glad, og alligevel ked af det... for tænker både på at han jo må have været ked af det da du blev taget fra os, men det trøster mig også at tænke du har taget godt imod ham deroppe, og der har været et velkendt ansigt.


Sømanden og jeg sad i forgårs og jokede med hvordan i sikkert sad deroppe og samlignede jeres "krigssår" og overgik hinanden. Det lyder nok lidt markabert, men det var nu altså alligevel så man fik trukket på smile båndet. Sådan en flok soldater i himlen... der er sikkert stadig lidt drengerøve over jer der også.

Jeg savner mor rigtig meget for tiden... mest fordi at vi har grinet sådan her i ferien. Virkelig grædt af grin... og det kunne jeg altså godt bruge lidt i hverdagen også. Ikke at sømanden ikke er nok, eller vi ikke har det godt og sjovt - for vi har det bedre sammen end nogensinde! Han er min engel i alt det her rod. Det er mere savnet om en veninde man kan være sig selv overfor og slappe af med, sladre med og bare grine uhæmmet med over ting der ikke er sjove. Mor er min bedste veninde og hende savner jeg altså lidt...

Nå men nu til overskriften. Dine drenge :) Vores drenge fra MSS.... Madsen er hjemme på Leave nu, og det går vist ikke stille for sig. Håber stadig han kommer fordi mor og far - det vil de blive så glade for.


Jeg følger spændt med dagligt inde på pårørende gruppen kun for MSS. Det er nogle søde og dejlige mennesker, og vi får lov at være med... det er rart. Der er også kommet en masse billder derinde dernede fra og dem vil jeg gerne dele med dig lillebror... det er jo dine drenge.



















søndag den 24. oktober 2010

Så skete det igen...

Kære Simsen min,

Så skete det igen.... I lørdags fik en familie den samme besked som vi gjorde d. 11 juni.... en besked om at de ikke kom til at se deres søn og bror igen. En besked om at den dreng som de elsker inderligt ikke kommer hjem fra Aghanistan som de håbede. Hans navn er Mikkel og han blev 21 som du... han startede som dragon og siden kom han i Livgarden og en del af C-coy.. akkurat som du. Tror han var med til din begravelse... det er mærkeligt at tænke på. Det var ham Simon også der blev dræbt d. 22 sep.. Jeg håber du har taget godt imod dem begge....
Har vist slet ikke fået fortalt at den anden soldat der blev såret d. 22 sep. overlever. Det gør han. Det er dejligt at tænke på. Hans familie må være meget taknemmelige og jeg er glad på deres vegne.... man må gerne føle sig heldig hvis ens søn overlever.

Vi er lige kommet hjem efter en delvis efterårs ferie. Jeg tog fri onsdag middag og så drog sømanden, jeg og to af hans kollegaer til Herning for at hører Lady Gaga. Tror faktisk du ville have kunnet lide hendes koncert.... Det var vildt!

Torsdag tog vi i Lalandia med mor og far... for at hygge et par dage bare os fire. Være lidt sammen og bare slappe af. Det har været nogle rigtig rare dage.... Vi har hygget, spillet spil, badet, mini golf og meget mere. Havde dog en nær-død oplevelse i vandrutschebanen Tornado allerede første dag! Du ville have elsket den og dig og sømanden ville have taget den igen og igen...!! Jeg derimod panikkede fuldstændig - den var sindsyg! Skreg fuldstændig uhæmmet og var helt i chok... folk kiggede lidt da vi kom skydende ud af røret os fire voksne mennekser, med mig skrigende som en sindsyg. Hende den næste i køen så ud til at fortryde efter min reaktion... puh den skal jeg aldrig mere prøve. Du ville have været vildt flov over mig, det ved jeg...

Vi har også været forbi og hilse på dig to gange i løbet af ugen. Det var rigtig dejligt at gense dit sted i torsdags... men idag var det hårdt at sige farvel. jeg græd lidt, men sømanden så det ikke. Savner dig rigtig meget... mangler dig rigtig meget.

Det er snart jul, og det får mig kun til at savne dig endnu mere... julen er vores tid. Vi er julebørn vi to - det har vi altid været. Hvem skal jeg nu rotte mig sammen med i pakkespil?? Og gå og hygge med hele dagen og smugspise mors konfekt til om aftenen. Tænker også meget på hvem der mon skal spise alt vores risalamande? Det plejer at være dig... gud du kunne spise meget! fire portioner sagtens... og igen dagen efter til frokost. det savner jeg også... alle de små dejlige ting der gjorde dig til dig.

Du forstår slet ikke hvor meget du mangler hos os...

søs

mandag den 11. oktober 2010

4 måneder siden...

Min kære Simon,

Idag er det hele 4 ubeskrivelige måneder siden ulykken. Det er 4 måneder og 5 dage siden jeg så dig... siden jeg fik et kram af dig.

Det er helt mærkeligt at tænke på at det er så længe siden. Månederne er gået rigtig hurtigt og alligevel er der sket så ufatteligt meget. Savnet er ikke blevet mindre på nogen måde - tværtimod... du mangles hver dag. Forståelsen for at vi ikke skal se dig igen er stadig ikke eksisterende og gud hvor ville jeg give alt for at se dig igen...
Dagene glider lidt ud i et, men de bliver en lille smule bedre synes jeg. Jeg har stadig nogle rigtig dumme dage, men hverdagen med arbejde, træning og sømanden er efterhånden tilbage i normal tilstand synes jeg. Vi mangler dig bare rigtig meget... dit humør, dit smil, dine kram - alt ved dig. Sad og så på billeder af dig igår... tror ikke du ser sur ud på et eneste billed jeg har af dig min lillebror.
I lørdags så vi den video optagelse fra begravelsen som forsvaret lavede. Det var virkelig hårdt at se det igen.... det var den smukkeste begravelse jeg nogensinde vil opleve. Det gjorde så ondt at se folk bagfra - hvordan folks hoveder hjælpeløst faldt ned på hinandens skuldre i gråd, og hvordan folk lagde armene om hinanden og rørte hinandens skuldre... bla. den kære Molle... Dine venner var de hårest ramte af de mennesker vi kunne se. Det gjorde bare så ondt.

I lørdags var der også midtvejs arrangement på Høvelte kaserne for alle pårørende. Vi var ikke med, men har fået rigtig mange hilsner fra de andre forældre osv.. Drengene dernede havde fået lov til at sende en video hilsen hjem til deres familier, som blev vist på mødet... Det havde været rigtig hårdt. For de havde allesammen sendt en specielt hilsen til dig og jonas! Der var blevet spillet jonas' sang til og alle de pårørende havde været meget påvirket. Vi får filmen at se senere... Du må aldrig være i tvivl om hvor meget de drenge savner dig! De tænker på dig hver eneste dag dernede og ved specielt Madsen og Jürgensen savner og mangler dig utroligt meget. Er sikker på du passer rigtig godt på dem alle dernede, så de kommer sikkert hjem igen. De er over halvvejs igennem nu og de første kommer hjem på leave allerede om nogle dage.
Jürgensen og Madsen har lovet at komme og besøge mor og far - Madsen har selvfølgelig bestilt venøbøffer - din yndlings ret.
Madsens mor er rigtig god til at skrive til vores lille mummi og hører om hun har det godt. De har aftalt at skulle drikke kaffe sammen - det tror jeg er rigtig godt... til dem begge...

Du kan være rigtig stolt af mor og far - de klarer det SÅ fantastisk godt. De holder hovedet højt og står sammen....

Elsker dig min kære lillebror,
Søs

tirsdag den 28. september 2010

Tjaa...

Min kære lillebror,

En lille opdatering her fra mig. Synes det er længe siden jeg har skrevet til dig. Ikke længe siden jeg har tænkt på dig, men tanker kræver også at blive skrevet ned en gang imellem.
Den dræbte soldat i onsdags hed Simon. Ligesom dig.... han blev 21 - ligesom dig. Det gjorde min torsdag i sidste uge ekstra hård. Oveni det så hedder den soldat der ligger og lige nu og kæmper for sit liv - Jonas. Det er virkelig underligt og gør rigtig ondt... det ribber op i alle sårene.
Tog for første gang hjem fra abejde i torsdag...sagde til Gitte og Lars jeg var syg, men kunne virkelig bare ikke være der mere.... kunne ikke koncentrere mig og græd... kunne slet ikke holde tårene tilbage.
Cyklede hjem med tårene løbende ned af kinderne, og lagde mig ind på sofaen med dyne og tegnefilm da jeg kom hjem. Der lå jeg så og græd og spiste is... ligesom kærestesorger, men bare meget meget værre.... en lillebror der mangler.

Drengene nede i Bridzar har det heller ikke så godt. Det er hårdt med endnu en "Simon og Jonas"... de så alle eksplosionen dernede, og det giver jo også et flash back på den morgen du blev taget fra os. Dagen efter ulykken dernede, kom de også i deres første skudveksling både inden og udenfr lejren. De har det dog alle okay... men det er klart, når man er dernede er der masser af tid til tanker, og jeg ved de tit snakker om dig og savner dig.

Det med at være ked af det går lidt op og ned... kan altid snakke om dig, men nogen gange gør ting pludselig så ondt, som jeg kunne sige uden at blinke dagen inden. Lige for tiden bliver jeg ked bare jeg ser et billede eller noget med dig... Det gør rigtig ondt lige nu...

Glæder mig til at få mor og far på besøg på fredag... det bliver dejligt at være sammen med dem. Kan ikke vente til vi kommer hjem igen og kan være sammen med dem når vi har lyst, og ikke med flere ugers mellemrum :(

Savner dig så meget... mangler dig.

Søs

onsdag den 22. september 2010

ISAF 10

Kære Simon,

Idag mistede isaf 10 sin "første" soldat nede i afghanistan. Det får kun en til at tænke endnu mere om hvad vi har gået igennem og hvad de nu skal gå igennem.... :( Det får også en til at savne endnu mere... savner dig så forbandet meget. Håber du tager godt imod ham deroppe, så han ikke er alene.

Skal mødes med Sofie næste torsdag. glæder mig til at se hvad hun er for en pige og til at snakke lidt med hende om dig :)

Du forstår slet ikke hvor savnet du er af alle....

lørdag den 18. september 2010

Minder...

Min elskede lillebror.

Har skreget af grin i dag!! Grædt af grin og trukket vejret helt hysterisk fordi noget bare var SÅ sjovt!.... Ikke alene, men sammen med mor og med far, sømanden og farmor som publikum. Den anden aften fandt jeg nemlig en tegning du havde tegnet til mig.... fra 99! og det var bare så rørende.... er SÅ glad for jeg har beholdt den. Fandt også et postkort fra dig fra jeres studietur i Barcelona.
Det fortalte jeg farmor i dag da vi var på besøg hos hende. Derefter fandt hun en hel mappe frem med tegninger fra vi var børn. Som vi to havde tegnet til hende og farfar :) Det var så sjovt at se... men endnu sjovere at læse. Havde skrevet ting som - "Farmor du er så kær og bære altid dit smil med dig" og "Simon og jeg elsker dig fordi du giver os popcorn" Ha ha.,.... skreg af grin!!
For første gang høl jeg virkelig af lutter lykke og underholdning... det var så SJOVT! og det var skønt at se dine tegninger af bamser, nisser, jetfly osv.

Er også oppe og kører over noget helt andet idag.
Var i Lilly i dag med mor og prøve brudekjoler.... fandt KJOLEN! og håber du kiggede med og synes jeg var smuk... synes mor og jeg i hvert fald.

Om lidt vil vi kører i vores nye bil til Struer for at få din livret - Venø bøffer, sammen med begge hold mostre og mor og far. Vi mangler kun dig.... vi mangler altid dig Simse.


Søs

onsdag den 15. september 2010

Besøg og ny bil...

Min kære lillebror,

Igår havde vi besøg... besøg af din ven Steffen. Det var rigtig hyggeligt og dejligt afslappende... Jeg lavede rigtig god mad - Fyldte avokadoer m. rejer i chilisauce og bagefter en lækker Cæsar salat. Begge drenge guffede i sig, så var vældig tilfreds :) Ellers lå vi bare over i sofaen og så fjernsyn og snakkede. Det er rart at have gæster når det er så uformelt hehe.... Du kan tro han savner dig!!! Ligesom vi andre...

I weekenden var vi som sagt en spontan tur i Tvis og ude og spise på din 3 mdrs. dag, og vi var oppe forbi dig også... det var dejligt, selvom vi var der sidste weekend også. Glæder mig allerede til weekenden igen - for vi skal nemlig for tredje weekend i streg til Tvis :) Vi kiggede jo på biler i søndags - både i Silkeborg og Holstebro. Vi fandt en dejlig bil som vi gerne ville have... så denne her uge er gået med at få sømanden motorcykel solgt - den bliver hentet i morgen. Far var derefter ude og underskrive bilkøbet på vores vegne. Vi har tegnet forsikring osv. - og er klar til at hente den på lørdag!! Det bliver skønt at være "bilejer" igen.... for er jo sømanden der køber og ikke mig. Det bliver dog alligevel en fælles bil, som vi begge deles om udgifterne til.
Vi har købt en grå Citroen C5 stationcar.... ja du hørte rigtigt - en stationcar. Hold op hvor er vi blevet voksne og alt muligt... men man må jo tænke fremad ;)

Glæder mig til at se mor og far på lørdag.... selvom jeg kun har undværet dem siden søndag, er det bare skønt at skulle hjem! Det er lige før man ser hinanden lige så meget som da man boede i Holstebro...

Der er i øvrigt 3 uger og 3 dage til jeg skal ud og prøve brudekjoler.... spændt??? nej vel ;)

Savner dig....

lørdag den 11. september 2010

3 måneder idag...

Kære lillebror,

Idag er det 3 måneder siden ulykken, og siden du blev taget fra os. Savner dig hver eneste dag og du er mine tanker hele tiden.

Det var meningen vi bare skulle slappe af hjemme i lejligheden idag, men sømanden ville så gerne til Fredericia imorgen og se på biler, så han foreslog at vi tog toget hjem til Holstebro idag og fik en lille tur ud af det :) Havde sørget for at hører mor og far ad om de havde planer, men uden at sige vi kom. Så da vi var tæt på Herning ringede jeg hjem og hørte om de ville med ud og spise. Mor blev helt overrumplet og rigtig glad... var helt nervøs da jeg ringede hehe. Far fortalte senere at mor var begyndt at græde fordi hun var så glade for vi pludselig kom. Dejlige lille mummi....

Vi var på cooks og spise og nu sidder vi bare alle fire hjemme i stuen og ser film. Vi var forbi og hilse på dig på vej hjem... der står mange fine blomster hos dig i dag, og dem jeg satte sidste weekend står stadig smukt deroppe. Det er så dejligt at komme der... og er glad for vi tog hjem og var sammen på din månedsdag. Kan mærke det bare er helt rigtig inden i, at være sammen lige nu.

Du betyder stadig alt....

fredag den 10. september 2010

I morgen...

Min elskede lillebror.

I morgen er det 3 måneder siden ulykken. Det føles som hundrede år siden jeg har set dig... krammet dig. For at være helt præcis er det 3 måneder og 4 dage siden jeg så dig.... Det var på mors fødselsdag vi sidst var sammen, mor, far, sømanden, du og jeg. Det var en dejlig dag, og solen skinnede. Vi så dig for første gang i din nye ørken uniform og du var så flot.

Savner hver eneste dag helt inden i..... hvor det gør allermest ondt.

tirsdag den 7. september 2010

Bryllupsklar

Kære Simsen min,

Vil egentlig ikke starte med det overskriftet lyder på... vil starte med igår. Igår var en semi dårlig dag. Fordi en absolut mente at da jeg sad overfor hende til frokost, så skulle samtale emnet være dokumentaren "de sårede" og flagdagen søndag. Er stadig ikke kommet mig over flagdagen. Der sad hun så og fortalte hvor meget hun havde grædt til den dokumentar og hvor hårdt det dog måtte være at miste sin søn, og stå der med alle hans ting bagefter osv.. Enten havde hun bare INGEN situations fornemmelse eller også havde hun et kort øjeblik glemt at jeg FAKTISK ALTSÅ LIGE havde stået i selve situationen selv. Hun synes det var så urimeligt og hårdt og det gjorde ondt at se.... ondt at se? Hvor ondt gør det så ikke lige rent faktisk at føle det??!! ONDT! Tak....

Tilbage til overskriften - er ved at starte min (vores) helt egen bryllups-planlægnings-tråd inde på Bryllupsklar.dk
Det er et rigtig godt forum hvor jeg bruger lidt tid på at snuse rundt - se hvad andre gør og hartænkt sig, og se på beretninger fra de som er blevet gift. Synes jeg er i så god tid - men helt ærligt - der er Bridezillas derinde der er længere end mig og som skal giftes i 2014?? Seriøst.. det er rigtigt!
Tager det altså lidt mere stille og roligt. Vi har de store ting på plads - Kirke, Festen, Fotograf & Musik. Derudover er det mest bare tanker og ideer.... Det er dejligt at tanke på bryllup hvis man har en dårlig dag :) Det er ligesom altid et dejligt emne at komme ind på. Det eneste der gør ondt, er at du ikke skal dele dagen med os.
Du skulle have været sømandens forlover - så ved du det. Det var vi begge enige om! Det kunne eller skulle ikke være andre end dig. Nu ved sømanden ikke hvem der skalvære det, for ingen vil være så god og perfekt til rollen som dig. Det skal vi lige have fundet ud af...
En af sømanden søde kollegaer, som jeg også har mødt mange gange - har sagt ja til at være toastmaster :) Det er skønt....
Det hele skrider stille og roligt fremad - er på en speciel diæt lige pt da jeg om en måned tager til Lillys lagerudsalg i Vejle for at prøve brudekjoler med mor og svigermor.Glæder mig helt vildt, og ved jeg mor også gør... Ved du ville være så stolt af mig.

Elsker dig - og savner dig hver eneste dag.

søndag den 5. september 2010

Flagdag

Idag er det national flagdag for sårede og faldne soldater.... men ikke officielt for dig min bror. selvom vi dog alle mindes dig idag i vore hjerter, ville det nu have været smukt at du også havde været en del af det, da alle soldater er helte. Faldne i Afghanistan eller herhjemme, så har i alle gjort lige så meget for DK og for os.... Du vil altid blive mindet.

Har besøgt dig hele tre gange denne weekend og savner det allerede, fordi jeg ved der vil gå uger før jeg kan igen. Har sat fine blomster hos dig fra os alle. det var dejligt at være der.... og var dejligt at være hjemme hos mor og far. Sove på vores gamle værelse, og bare være hjemme.... savner det allerede :(

torsdag den 2. september 2010

En snak om dig...

Kære Simse,

Jeg har startet dagen idag med at snakke om dig.... dig, mig, sømanden, mor og far.... men mest dig. Kan rigtig godt lide vores nye psyk. Michael. Han er rigtig dygtig og stiller nogle virkelig gode spørgsmål der får en til at tænke. Han forstår hvad jeg vrøler om, og det er rart.
Man sidder i nogle store mørkeblå lænestole med høj ryg. Det er ret hyggeligt. Næste gang skal sømanden med - det glæder jeg mig til.

Tæller timer ned til at jeg skal med toget i morgen kl. tre og hjem... føler det er hundred år siden jeg har været rigtig hjemme, og glæder mig til at se det meste af min familie lørdag aften. Bliver rigtig dejligt og tiltrængt....

onsdag den 1. september 2010

Min kære Simon,

Kan allerede nu mærke, at idag bliver en laaang dag. Føler mig lidt ustabil inde i.
Drømte om dig i nat.... Du havde gjort noget rigtig rigtig slemt, men kan huske at jeg bare synes det var ligemeget fordi jeg jo elsker dig så højt, så var på din side alligevel. Hjalp dig, og holdte af dig helt ind i knoglerne, selvom der var en masse folk der synes du havde gjort noget meget forkert... du slap afsted med det :)

Er faktisk ikke så meget "dig" jeg savner idag.... kan mærke at jeg virkelig higer efter at komme hjem til mor & far. Hjem til dit sted og dit værelse... men også bare hjem til vores forældre og bare være der. Har hjemve.....

tirsdag den 31. august 2010

Er alene hjemme i disse dage.... det er lidt tomt uden sømanden, men tiden går alligevel ret hurtigt. Går tidlig i seng og ligger og hygger med film og Ben&Jerrys selvom jeg ikke må thi hi...
I morgen er den vane dog slut, da jeg starter på min nye diæt, som du nok skal få at hører om.
Har snakket meget om dig idag da jeg spiste sen frokost med heltinden på Cafe Norden. det er dejligt at hun vil lytte lidt :)

Skal hjem til mor og far på fredag - glæder mig rigtig meget! Skal hjem og besøge dig.... er ved at være længe siden og kan ikke vente. Glæder mig til at gense dit sted, og lige få lov at sidde deroppe i lidt solskin og snakke med dig.

fredag den 27. august 2010

No Air...

Ved godt den nok er ment som en sang om nogen der mister sin kærlighed, men man tolker alle forskelligt - og jeg vælger noget andet....


Tell me how I'm supposed to breathe with no air?

If I should die before I wake
It's cause you took my breath away
Losing you is like living in a world with no air

I'm here alone, didn't wanna leave
My heart won't move, it's incomplete
If there was a way that I could make you understand

But how do you expect me
To live alone with just me?
'Cause my world revolves around you
It's so hard for me to breathe

Tell me how I'm supposed to breathe with no air?
Can't live, can't breathe with no air
It's how I feel whenever you ain't there
There's no air, no air

I walk, I ran, I jump, I flew
Right off the ground to float to you
With no gravity to hold me down for real

But somehow I'm still alive inside
You took my breath but I survived
I don't how but I don't even care

So how do you expect me
To live alone with just me?
'Cause my world revolves around you
It's so hard for me to breathe

Tell me how I'm supposed to breathe with no air?
Can't live, can't breathe with no air
It's how I feel whenever you ain't there
There's no air, no air

Got me out here in the water so deep
Tell me how you gon'be without me?
If you ain't here I just can't breathe
There's no air, no air

tirsdag den 24. august 2010

Lillebror min,

Savner dig i disse dage.... meget. Synes det er underligt at læse om drengene nede i Afghanistan og ikke have den samme bekymrende følelse som andre pårørende herhjemme. Det er jo fordi du ikke er dernede... men må indrømme at lige for tiden så har jeg ikke overskudet til at tænke på jeg faktisk aldrig ser dig igen. Kan ikke helt finde ud af hvor jeg har placeret dig henne, men en ting er sikker, og det er at du ikke befinder dig under kategorien "borte" i mit hoved lige nu.
Tror det er okay at du ikke altid befinder dig der, men at jeg nogen gange kan få lov til at føle jeg stadig har min lillebror. Ved jo godt at det teoretisk set ikke er sådan... men har brug for at tænke det en gang imellem.
Lige nu er sådan et tidspunkt. Lige nu er du i mit hoved ikke borte, men bare væk en kort stund... Det skal nok ændre sig igen, for ved jo sandheden. Lige nu savner jeg dig bare så meget at det ikke er til at bære, aldrig at skulle se dig igen....

søndag den 22. august 2010

Dit minde...

Min Simse,


Her får billederne af sømandens og min tatovering vi har fået lavet, så du er med os over alt.





Ice Blend Choco


Tænker altid på dig når jeg får en ice blend choco og et stykke cheesecake på Baresso... var vores ting Simse.... derfor får du dette billede fra mit og sømandens Baresso stop igår

fredag den 20. august 2010

Forsvaret

Kære Simon,

Igen har min glæde over forsvaret fået en stor revne.

De var SÅ gode da ulykken skete, og så søde og gjorde så meget. Det var dejligt og vi er taknemmelige.... men.... det bliver desværre overskygget at nogle dumme hændelser siden.

Jeg har tidligere fortalt at de har afvist at udbetale erstatning til mor og far, fordi du ikke har forsørger pligt og ikke nåede afsted. Vi skrev til Forsvarsministeren og bad om en anden afgørelse! Vi har fået afslag. Så nu må vi tage skridtet videre.

Nu har de igen været på spil.

D. 5 september er der national flagdag for faldne soldater. Det er en dejlig gestus synes vi... og der er forskellige ting i København den dag, soldater og pårørende er inviterede. Der er blandt andet en gudstjeneste i Holmens Kirke hvor alle faldne soldater siden flagdagen sidste år bliver nævnt.

Problemet er at vi ikke er inviterede.... at dit og Jonas' navn ikke vil blive nævnt i kirken med de andre.... at i åbenbart ikke betegnes som faldne soldater?? Men vi har jo mistet jer lige så meget og lige så tragisk som de andre??!! Det gør ondt. Det gør rigtig ondt på ens stolthed at "de må trække grænsen et sted" som de siger og at i ikke er gode nok til det selskab. For du min lillebror, er jo lige så meget helt som dem der er faldet i udlandet - du er lige så meget værd og har gjort lige så meget for Danmark som dem.
Hvorfor er det kun os der kan se det??

Det gør rigtig ondt.

onsdag den 18. august 2010

Everything will be okay in the end. If it's not okay. It's not the end.
Sometimes you have to paint your own rainbow

Glad og lykkelig

Min kære elskede lillebror,

Vågnede i morges og følte mig taknemmelig og lykkelig. Kan ikke huske helt præcis hvornår jeg sidst havde den dejlige følelse.... jeg er stadig helt oppe at kører og har ikke kunne vente med at få tastaturet i hånden og kunne skrive netop disse ord.

Jeg var så glad og er det stadig.... virkelig glad!! helt indeni.... inderst inde.

Jeg har ventet på den her morgen siden ulykken.... været rigtig rigtig bange for den ikke kom, men gud hvor den ikke skuffede!

Jeg har drømt om dig i nat. Jeg har drømt om min dejlige lillebror hele 2 gange i nat og jeg kan huske det hele.... jeg har ikke drømt om dig overhovedet efter du døde, og har været rædselslagen for at jeg ikke kom til det.

I den første drøm var du helt lille, måske et par år max.. Hold kæft du var verden sødeste dreng med det sorte hår..... Jeg var som jeg er idag, og vi var hjemme på vejen i Tvis. Du blev passet i dagpleje over ved Ellen (selvom du i virkeligheden gik i vuggestue) og jeg lige så snart jeg kom ind på vejen kunne jeg hører dig kalde.... du genkendte mig med det samme... og kaldte Maria lige så godt du kunne. Kan huske jeg bøjede mig ind over hendes hegn og samlede dig op. Du stod med strækte arme for at komme op til mig. Jeg krammede dig i hundrede år.... krammede dig så hårdt ind til mig. Havde ikke lyst til nogensinde at give slip igen.
Det var underligt at du var lille og jeg voksen, men der var ingen tvivl om at det var dig.....

Senere drømte jeg at vi var sammen med mor og far et sted. Ikke hjemme og ikke hos os, men ved ikke hvor det var og hvad vi lavede helt præcis. Kan bare huske du var der! Lige præcis som jeg husker dig fra få dage for du døde. Vi snakkede vist om musik.... kan huske jeg kiggede helt mærkeligt på dig, på den gode måde.... som om jeg var helt forbløffet over at du var der. Jeg måtte rører ved dig hele tiden, for at sikre mig du sad der ved siden af mig. Jeg vidste det var en drøm kan jeg huske. Jeg var helt bevidst om det. Jeg tænkte logisk.
Drømmen varede ikke så længe, og da vi skulle gå fra dig det sted vi var, kan jeg huske jeg ville have et stort kram af dig. Jeg VILLE. Du synes jeg var tosset, for vi så jo hinanden snart igen sagde du... men jeg insisterede. Jeg skulle have det kram om du så ville eller ej. For jeg vidste godt jeg ikke ser dig igen lige om lidt.

Jeg fik det største dejlige kram af dig, og det føltes præcis som jeg huskede det. Dine store arme og brede skuldre der lukker en helt inde i dig. Det var fantastisk..... Så vågnede jeg.

Håber vi ses igen snart.

Elsker dig,
Søs

To år

Kære Simon,

Vil bare lige fortælle dig at igår havde sømanden og jeg været sammen i to år. Tænk engang at der er så længe siden at du og jeg, sammen med sømanden stod fader til Oliver. Tror også det er lidt derfor at sømanden og dig havde noget så specielt - fordi du netop selv var der første gang vi mødte hinanden og sagtens kunne mærke der måske var noget. Du har været med lige fra dag et og sømanden har altid været accepteret. Måske fordi du selv fik lov at danne dig et indtryk af ham og godkende ham inden jeg begav mig ud i det eventyr. Idag er der lige præcis 9 måneder og 3 dage til vi skal giftes.
Er glad hver eneste dag over vi nåede at fortælle dig at vi skulle giftes, så du med ro i hjertet viste der bliver taget sig rigtig godt af mig. Hvis resten bliver så let som disse to års forhold med sømanden, så kan man ikke være mere heldig - på det område vel at mærke....

mandag den 16. august 2010

Mads

Kære Simon,

I aften kommer Mads og besøger sømanden og jeg. Det glæder jeg mig til. Har med vilje valgt at handle ind til at lave god mad derhjemme. Så vi kan sidde uforstyrret og snakke om dig og hvad vi nu ellers kommer ind på.... Så vi ikke skal sidde på en restaurant og ikke kunne snakke om lige præcis hvad vi har brug for. Glæder mig til at vise ham hvor vi bor, og hvor du jo også har tilbragt rigtig meget tid det sidste lille år.

Tror måske vi skal kigge billeder i aften eller hvad vi nu har lyst til.

Er altid rart at være sammen med dine venner, fordi det er det tætteste jeg kommer på dig nu hvor du ikke er her.....

Har forresten aftalt at mødes med Sofie snart. Hun flytter nemlig til København her sidst på måneden og har tilbudt at mødes med hende, så vi kan snakke lidt om dig. Hun har sikkert mange spørgsmål hun mangler svar på.... Så håber jeg kan hjælpe.


Sender en lille tanke til Laura. Hun popper automatisk op hver gang jeg ser noget stribet tøj... det er lidt sødt :P

søndag den 15. august 2010

tjaa....

Min Simse,

Så er endnu en uge gået... tiden går alt for hurtigt... det er efterhånden længe siden jeg har set dig, og krammet dig og snakket med dig. Husker det som var det 2 sekunder siden, men det føles som hundrede år.

Jeg savner dig hver eneste dag - mange gange om dagen... nogen gange kan jeg slet ikke koncentrere mig om noget fordi du fylder så meget i mine tanker. Det er faktisk rart...

Vi skal til vores første session ved den nye psykolog på torsdag. Synes det er rart at kunne sidde og snakke om dig og hvor dejlig du var til en der lytter og kan mærke hvor dybt du sidder i mine tanker og følelser. Hvor stolt jeg er over dig.

Vi får besøg af familien Handbjerg på onsdag og de bliver til lørdag - det bliver rigtig hyggeligt med besøg og spændende. Glæder mig til at vi skal have Oliver med i Rasmus Klump verden inde i Tivoli. Spiste en stor Rasmus Klump pandekage for dig i fredags! med chokolade i... Mmm...

Mindegruppe...


Min kære Simon,

Vil dele et fantastisk billede med dig som dine venner fik taget efter din begravelse... hvilket kun viser hvor dejlige venner du har og hvor højt elsket du er!

torsdag den 12. august 2010

Jeg vil dele et ferie minde med dig, men du mangler lige ovre ved siden af mor.... :(

Familie besøg

Kære søde lillebror,

Igår var det to måneder siden. Burde have skrevet igår... og i forgårs... men har faktisk haft tralvt. Det ligger ikke så godt til min samvittighed, men ved du under mig det. Har nemlig haft mor og far på besøg!
De kom tirsdag aften med toget og sendte dem med bussen mod hovedbanen i formiddags. Vi har haft det skønt. Igår på to måneders dagen var vi på El Tapeo og spise - der hvor vi spiste sammen alle fem sammen for sidste gang.... tænkte slet ikke over vores restaurant valg igår, men idag giver det mening, at vi ubevidst havde valgt der. Ved selvfølgelig ikke om far tænkte over sit forslag, men er glad for vi gjorde det, for lige nu sidder jeg med en dejlig følelse af at vi fejrede dig uden egentlig at vide det.
Vi drak vin og spiste os godt mætte - vi hyggede os rigtigt. Mor og jeg grinede så meget da vi kom derfra at hun lige var ved at tisse i bukserne... Det var herligt og vi manglede dig! Du ville nok enten have været flov og gået foran med Heino og far, eller også ville du have været det sidste kick der havde fået mor til at stå med hvide våde bukser midt på strøget :)

Du har manglet de sidste to dage - for det var sten sikkert, at når mor og far kom på besøg så skulle du også være der :) Så selvom vores lejlighed er lille, ville mor og far få vores seng, heino og jeg ville rode rundt på luftmadrassen i stuen og du ville ligge og sove på sofaen ved siden af os... Hele lejligheden fyldt, men det var skønt! Kan huske mor, du og jeg sad oppe den halve nat en gang og spillede Trivial Pursuit og Jeopardy.... vi hyggede så meget....
Kan også huske at du sidste gang du sov hos os, måtte lukkes ind af mig kl. lort om natten fordi du havde været sammen med Anders og drengene og var så fuld du ikke kunne låse døren op og liste dig ind.... Hvor var du skøn! Man kunne aldrig være sur på dig... specielt ikke når du var lidt fuld, selvom du vækkede en, skulle hentes eller glemte tiden eller noget helt andet... for du var så kærlig og skøn - og kunne slippe afsted med alt! Jeg var helt igennem din storesøster og bar over med alt.... Det gjorde vi alle. For du gjorde alt så forbandet charmerende man ikke kunne andet...

Jeg har fået svar fra Sofie. Måske hun ringer en dag.. har givet hende mit nummer hvis hun gerne vil snakke. For ved det ville gøre dig glad.

Sender en masse tanker til Steffen, Mads og din Laura. De dukker hele tiden op i mit hoved og holder oprigtig meget af dem alle på hver deres måde! Du var heldig du havde dem og de var heldige at de havde dig!

Elsker dig så højt...

fredag den 6. august 2010

Status: Træt og ked af det...

Kære Simsen min....

Denne dag er Sååå lang. Er træt og ked af det idag. Savner dig virkelig ekstremt meget.
Glæder mig til at kunne tage hjem om et par timer, og få et stort kram af sømanden.
Igår mødtes jeg med Lotte til kaffe på nørrebro. Lotte mistede sin lillebror Christian "Rocco" i Afghanistan marts 2008. Hun er en del af Søskende netværket som jeg er blevet tilknyttet - og som har fulgt lidt med i hvordan jeg går og har det. Vi havde aftalt at mødes og snakke lidt, så vi ligesom også kunne få sat ansigt på. Hun var rigtig sød og vi snakkede om en masse relevante ting og hun lovede mig jeg aldrig ville glemme dig bare den mindste smule. Det er alligevel ikke helt det samme... hun har to søskende mere ud over Christian, og jeg er alene. Det var dog en rar oplevelse, og måske vi skal ses igen på et tidspunkt.

Har savnet dig så meget idag at jeg - har skrevet inde på soldater portalen til alle dine kollegaer, grædt på arbejde... flere gange (diskret selvfølgelig) - skrevet til Mads og hørt hvordan han har det - skrevet til Sofie for at hører om hun har det godt og klarer sig... Bare for at være lidt tæt på dig.

Vil hjem og give Bamserullebarn et kæmpe kram.... og måske ligge i fosterstilling et par minutter tror jeg.

onsdag den 4. august 2010

Kære Simon,

Vi nærmer os efterhånden to måneders dagen for ulykken.... det er slet ikke til at forstå. Kan ikke forstå at det er så længe siden, og at vi har klaret os to måneder uden dig! Alligevel føles det som om det var igår, man fik den forfærdelige nyhed og hele ens verden brast sammen.
Du forstår slet ikke hvor savnet du er hver eneste dag hos så mange.... hos mig.

Er lykkelig hver eneste dag for at have Heino. Ville aldrig have kunnet gøre andet end lige i fosterstilling hvis jeg havde været alene. Han er SÅ god til at takle det.... giver mig plads, og er meget opmærksom på hvordan jeg har det. Har jeg en dårlig dag, spørger han bare om det er dig, og når jeg med tårer i øjnene nikker, får jeg bare en kæmpe krammer. Han spørger mig om jeg vil se lidt billeder af dig, eller noget andet. Hver gang - og det er helt okay jeg har det sådan. Han forventer ikke at jeg skal være glad hver dag, og fordi han kendte dig så godt, og kendte os sammen, ved han hvis der sker noget som gør mig ked af det. Det er SÅDAN en lettelse at have ham ved siden af mig....

Sender mange tanker til drengene som er på vej til Budwan, hvis de ikke allerede er ankommet. Var lige før jeg begyndte at tude i lufthavnen igår.... Tænker på dem, og på dig. Var derude for at hente Isabel som kom med en flyver fra Stockholm - og der stod store familier på række i ankomst hallen med danebrogs flag og ventede på deres elskede. Ligesom vi skulle! Ville står der allerede dagen inden du kom hjem hehe... Kan huske hvordan du lige så sødt spurgte om jeg måske ville komme i lufthavnen og hente dig når du kom hjem på leave - som om det var noget jeg skulle overtales til! Jeg ville stå der med verdens største banner.... hver gang. Ville gøre alt for dig!

Synes der er langt hjem for tiden... langt til din plads, som jeg ikke kan besøge dagligt som jeg så gerne ville. Besøger dig hver dag i mine tanker på dit sted. Sætter mig ned i gruset foran og kigger på din sten. Kigger på de fine blomster, og kører fingrene i gruset.... Ved der kommer så mange forbi hver dag, så ved du får besøg selvom jeg ikke er der....

søndag den 1. august 2010

Enebarn??

Har haft endnu en dum tanke... man får altså nogle op og nedture på ens tankegang lige for tiden synes jeg.

Har tænkt meget på hvad jeg skal svare når folk spørger om jeg er enebarn eller har søskende? For hvad skal jeg svarer.... jeg er jo alene - men føler mig BESTEMT ikke som et enebarn! jeg er jo storesøster!!! men du er der jo ikke at være storesøster for....
Hvis jeg siger jeg havde en bror - vil folk altid spørge ind til det, fordi det jo ikke er det mest normale svar, og jeg vil også rigtig gerne snakke og fortælle alle om dig - nogle dage er det bare svært og jeg ved ikke om jeg altid er klar til det... specielt ikke over for fremmede... de vil aldrig forstå hvor fantastisk du var.

Har snakket med mor omkring det fordi hun selv har haft tanken om hvad hun skal svarer når folk spørger om de har børn? For det er jo en af de mest normale høflige spørgsmål folk der ikke kender en stiller. Hvad skal de så svarer? Ja vi har en datter? Ja vi har en datter og havde en søn? Vi havde to, men vores søn døde og nu har vi kun vores datter tilbage??? Det er ikke fair!

Et permanent minde

Kære søde dejlige Simse,

Heino og jeg tog en tur til nyhavn igår og var inde hos tato svend for lige at se stedet... vi har snakket om det længe, og ville lige tjekke lokalerne osv ud for at se om det skulle være der. Det endte med vi gik derfra to timer senere med hver vores nye tatovering. Heino har fået tatoveret:

SK
11-06-10

på hans højre ankel og du kan tro han er SÅ stolt over den. Den er virkelig flot!
Jeg selv har taget mit allerede eksisterende M på skulderen og fået lavet det til:

SIMON
15-04-89 - 11-06-10

og så med tre lilla/gule blomster om. Den er blevet noget så fin og er virkelig lykkelig over at have fået den lavet. Så hele verden kan se hvad du har betydet for mig og for at vise dig den respekt...
Vi er i øvrigt ikke de eneste - Madsen din gode ven, har fået lavet en utrolig flot tato inden han tog afsted til Afghanistan igår! Han har fået lavet ørnen med ISAF 10, nogle andre ting og så i bunden et stort SK og JR til minde for dig og jonas. Synes bare det er så flot!! Du ved hvad du betød for ham! Nu skal han og de andre ned og kæmpe for dig og jonas og sørge for at komme helskindet hjem alle sammen. Er et eller andet sted glad for jeg ikke lige nu forberedder mig på at skulle sige farvel i kastrup lufthavn ligesom de andre familer skal i aften til morter drengene. Ville dog alligevel give alt for "bare" at skulle sige farvel til dig et halvt år!!!!

Jürgensen har også haft skrevet med mor, han er jo allerede dernede og venter på drengene. Han savner dig utroligt meget... og tænker meget på mor, far og jeg. Han og Madsen kommer til Tvis i deres leave og besøger mor og far :) Så sødt af dem... mor har lovet dem Venø bøffer hehe - for det ville Madsen gerne have ligesom sidste gang han var og besøge dig!
Ernervas mor har også lige så sødt skrevet et langt brev til mor og far. Ernerva savner dig virkelig også, og hun skriver at han snakker meget om dig hele tiden... men vi ved jo at han også var en af dem du snakkede aller mest med udover Madsen. De er nu altså nogle gode drenge... kan godt forstå du var så glad for det. Mor har skrevet et flot langt takkebrev tilbage til hans mor. Tænk de skal sige farvel i aften...

Tænker på dig hundrede gange om dagen tror jeg....

fredag den 30. juli 2010

hjemme igen...

Kære Simse,

Så er vi hjemme igen. En uge hjemmefra med familien... selvom man ikke kan sige familie uden dig.
Det var varmt, godt og hyggeligt.... vi fik slappet lidt af, men det giver jo altid tid til at tænke. Har tænkt meget på dig den sidste uge. Græd på vej hjem i flyveren idag - det er bare ligesom om at når man flyver oppe over skyerne så minder det om dig. Man siger jo altid at man kommer i himlen, og derfor gir det så god mening at når man er deroppe så burde du være der et sted.

Mor og far havde også en god uge, men tænker også på dig hele tiden. Vi blev alle lidt paf da der lige pludselig fra hotellets bar en aften lød "lemon tree". Mor blev meget ked af det :(

Har tænkt nogle rigtig dumme tanker de sidste par dage... ved du elskede mig og vi havde noget helt specielt sammen som bror og søster... men kan ikke få tanken om at jeg ikke har noget helt specifikt der bare var dig og mig. Ville så gerne der var en sang jeg vidste der fik dig til at tænke på mig eller jeg havde en der altid mindede mig om dig.... føler jeg "stjæler" fra laura hver gang jeg hører Hero fordi den ikke er min. Ligesom jeg elsker at høre Lemon tree... men det er stadig ikke din og min. Ved ikke om det er fordi jeg tænker så meget på det at jeg ikke kan komme i tanke om noget... ville bare sådan ønske.
Ville ønske du havde nået at skrive dine breve inden ulykken, så jeg kunne læse dine ord igen og igen om hvad ud end havde at sige. Så jeg vidste hvordan du havde det.... selvom jeg godt ved det inderst inde, så ville jeg så gerne have noget at holde fast i.

ved godt du aldrig vil have at jeg har det sådan, og at dine venner virkelig var det bedste, og er så glad for de har nogle ting sammen med dig... men kan ikke lade være med at være lidt misundelig selvom jeg ved vi havde så meget sammen... vil have mere...

onsdag den 28. juli 2010

Tyrkiet

Kære Simon,

Har kun få minutters adgang til computer hernede i varmen, men måtte bare bruge lidt tid på at fortælle at jeg tænker på dig hele tiden. Savner dig rigtig meget, og du burde være her sammen med os... du ville elske det fem stjerners hotel i Izmir vi var på de sidste par dage - et crowne plaza selvfølgelig ;) Kunne lige forestille mig dig komme tøffende i sutter og badekåbe og så bare ned til poolen og nyde en drink og lege i vandet.

Tror alligevel du er her lidt sammen med os... skriver igen på fredag når vi kommer hjem.

Elsker dig min lillebror

mandag den 19. juli 2010

hørte fra dig idag...

Vil lige tilføje lidt idag.... selvom mor og far ikke tror på alternativt, og du heller ikke - og jeg ikke er overbevist, men blot nysgerrig, tog jeg mod tilbudet idag om at blive healet.
Det var meget rart og afslappende, og fik nogle gode ting jeg skulle huske på og arbejde med. Specielt omkring mine følelser.

Da han havde healet mig, spurgte jeg til dig. Jeg kunne ikke fornemme dig, eller se dig, men han "fik kontakt" med dig.
Jeg ved stadig ikke om jeg tror på det, men selvom det måske var løgn var det rart at få nogle ting at vide.
Han mente ikke du var kommet videre, fordi du ikke havde fået lov at sige farvel til os. Så det sagde han for dig. Han sagde du elskede mig højt, hvilket jeg ved. Han kaldte mig søs, hvilket han ikke rigtig viste... men mest af alt sagde han at du havde det godt, og jeg skulle huske at være glad og prøve at komme videre. Du ville altid være der i minderne og det var okay at være glad igen. Det vigtigste var at du altid vil være der og beskytte mig fra hvor du nu er, for ingen skal gøre din søs fortræd.

Selvom det måske ikke var sandt, så føltes det godt at få at vide, og der blev givet slip på dig, så du også kunne komme videre.
Kære Simse,

Så må det være tid igen - dagene glider ud i et når man har ferie.... var det igår jeg skrev.. i forgårs eller længere siden? Ved bare det er på tide at skrive et par ord igen.
Var oppe forbi dit gravsted både idag og igår. Det er rart lige at kører derop forbi. Selvom jeg ikke laver noget andet end rette på lidt blomster og fjerne lidt blade, så er det dejligt at være "hos dig". Er som regel ikke alene, så siger ikke noget højt til dig... tænker bare på dig og savner dig!
Havde en lidt dårlig dag sammen med sømanden den anden dag... havde gået alle fars gamle billeder igennem helt tilbage til 2004. Billeder fra ferie, jul og nytår - billeder af dig og mig... ikke at jeg har forandret mig så meget, men du! Hold da op... Ved godt du er blevet meget voksen det sidste år eller to, men det er helt vildt at se billeder af dig bare fire år gamle. Du ligner en dreng. Ikke en mand som du stod i din ørken uniform søndagen inden ulykken.
Var gået ind i stuen efter at have lagt alle billederne over på sømandens disk så jeg kunne få dem med hjem, og da jeg senere kommer ind på værelset ligger sømanden helt stille foran den bærbar i sengen. Har skiftet til nattøj og er ved at lægge mig da jeg opdager han har tårer i øjnene. Det var bare lige en dårlig dag for ham også... en dag overvældet med savn efter at have set de billeder. Vi lå længe under dynen og så billeder af dig og snakkede om hvor de var taget osv. og bare om dig. Vi græd lidt og faldt i søvn sent helt udmattede af alle de følelser.

Er så bange for at glemme hvordan du altid duftede virkelig godt! Hvordan en kæmper krammer i dine arme føles. Hvordan du altid lige havde tid til at prikke en i siden selvom du havde travlt med mobilen. Hvordan du altid lige klappede en på håret og sagde "søs".... Kan godt huske du gjorde alt det her og vil jeg blive ved med... er bare så bange for at glemme følelsen og lugten og alt det andet... det hele var bare SÅ meget dig.

Der går ikke en dag hvor vi ikke snakker om dig. Hvor jeg ikke tænker på dig tusind gange. Hvor jeg ikke savner dig og mest af alt bare mangler dig.
Føler et ulideligt pres på mine skuldre for at stå helt alene tilbage... at skulle passe på mig selv, fordi jeg nu er det eneste mor og far har, men også nu er den eneste der kan passe på dem... som vi skulle have gjort sammen. Mangler min lillebror, min til tider storebror og mest min ven.

onsdag den 14. juli 2010

Er så bange for at glemme hvordan et knus fra lige præcis dig føles....

tirsdag den 13. juli 2010

Var for første gang oppe på kirkegården alene. Nød stilheden og sad bare alene i gruset på gangen foran din sten. Der trillede et par tårer.... Savner dig meget i dag.

søndag den 11. juli 2010

sender en tanke til Laura.....

Månedsdag...

Kære Simon,

Idag er det præcis en måned siden ulykken. Om lige præcis en time sad jeg for en måned siden - opløst af tårer med en livgarder i røret der fortalte mig den forfærdelige nyhed... en uforståelig nyhed der ingen mening gav.
Den gir stadig ikke mening for nogen.
På det tidspunkt viste mor og far det ikke endnu... men jeg viste de holdte og ventede på at de kom hjem, så de kunne overbringe nyheden.
Igår var vi alle samlet på kirkegården. Familien, Laura, Pia, Steffen og Mads. Solen bagte allerede selvom vi var der lidt i ti om formiddagen.
Far spurgte mig og jeg ville være den der satte din urne ned. Jeg var stærk og sagde ja, fordi jeg viste jeg ville fortryde det hvis jeg sagde nej, selvom at det ville være umenneskelig hårdt.
Vi stod alle samlet rundt om dit flotte gravsted og solen skinnede - du har fået den smukkeste sten. Livgardens logo i guld og rød - og din nye titel "Konstabel" står over dit navn. Du blev udnævnt at Oberst Lasse Harkjær til afskedsparaden i København d. 25 juni. Det var rigtig smukt.

Var meget nevøs da jeg tog urnen og skulle sænke dig ned. Jeg var SÅ bange for at gøre det forkert eller at du gled ud af mine hænder, selvom du ikke ville falde langt... det ville være forfærdeligt.... men det gik fint. Dine tre lykkefugle blev lagt ned sammen med, breve fra Pia og Lotte, din Brøndby billet fra Mads, og ellers en masse flotte blomster på din grav, efter der var blevet dækket til.

Vi var alle samlet bagefter til brunch på Schaumburg, familien og vennerne. Det var rart at få en god afslutning efter det, og at vi ikke bare alle gik hver vores retning bagefter. Vi fik snakket lidt, tænkt lidt og grinet lidt mens vi fik masser af pandekager :)

Jeg tror intet af det jeg foretager mig lige nu ikke minder om dig. Alt minder om dig. Alt er i din ånd...
Jeg aner ikke hvordan jeg skal klarer mig uden dig resten af mit liv.
Vi skulle være voksne sammen, og have noget helt fantastisk imellem vores egne familier når vi fik sådan nogen. Vi skulle stå sammen, og være sammen om at tage os af mor og far... Nu skal jeg alt det helt alene. Sømanden vil aldrig være det samme at have, som både dig og sømanden.

Jeg savner dig.

Søs

onsdag den 7. juli 2010

Endnu en dårlig dag til statistikken...

Kære Simon,

Vil gerne have lov til at tage denne dag - rive den ud og lægge den over i bunken med dårlige dage. Sammen med igår vel at mærke.

Er SÅ træt... kan ikke koncentrere mig overhovedet og vil bare hjem. Har ingen energi, og for første gang siden jeg kom tilbage på arbejde, måtte jeg sætte mig ud på toilettet og tude. Ikke fordi jeg ville... vil gerne være stærk herude, men kunne simpelthen ikke mere.

Glæder mig til om en lille time, så pakker jeg sammen og tager hjem for idag. Så er der kun 1,5 dag tilbage inden ferie.

Er rigtig bange - bange for at give slip når vi får ferie. Tror både sømanden og jeg får det svært i weekenden og næste uge. For vi har kæmpet og koncentreret os om vores arbejde og vores eksamener de sidste uger for at komme igennem og gå på ferie. Tror det kommer til at gøre rigtig ondt lige pludselig at skulle slappe af og have tid til at tænke og til at savne dig.
Kan mærke jeg slet ingen energi har tilbage til det sidste arbejde. Venter kun på at jeg kan sparke min krop væk fra stolen og på et tog hjem... for det er det eneste der sidder herude tilbage - hjernen er gået hjem for denne uge.

Gud hvor jeg savner dig idag... virkelig savner dig. Dybt. Savner også sømanden idag, selvom han er lige tæt på... trænger til et kram.
Det gør sømanden i øvrigt også for det flotte 10 og 12 tal han scorede idag. Er stolt.

Søs

Forsvaret... Come ON!!

Kære Simon,

Igår var en ok dag... eller faktisk ikke i sidste ende, hvis man nu skal opveje. Arbejdsdagen på hotellet gik helt automatisk. Tog dog en pause for mig selv, og gik en tur over i fields og fik frisk luft i stedet for frokost med de andre. Kunne bare ikke lige overskue det igår.
Havde SÅ ondt det sidste af dagen. Min mave var i konstant krampe og kæmpede virkelig en kamp for at komme hjem på cyklen selvom jeg havde allermest lyst til bare at vælte til den ene side og ligge mig i foster stilling i græsset... og bare blive liggende til sømanden fandt mig på et tidspunkt.
Snakkede med lille mummi i telefonen igår. Har hele tiden synes forsvaret har været fantastiske omkring alt der er sket og at de har taget så godt af os. Igår glemte jeg det dog.... mummi fortalte at de havde fået at vide de ingen erstatning ville få (ikke at de forventede det eller håbede på det....) fra forsvaret fordi ulykken var sket herhjemme og ikke i Afghanistan.

SOM OM DIT LIV IKKE HAR BETYDET LIGE SÅ MEGET SOM DE ANDRES DERNEDE

SOM OM DIT LIV IKKE ER LIGE SÅ MEGET VÆRD

SOM OM VI IKKE MANGLER DIG LIGE SÅ MEGET SOM DE ANDRE DER HAR MISTET EN DE ELSKER

SOM OM DU IKKE GAV LIGE SÅ MEGET SOM DE GJORDE!

Er indebrændt.... ikke omkring erstatningen, men princippet i at de ikke vurdere at du - vores Simon ikke skulle være berettiget til akkurat det samme som de kollegaer der nåede afsted.
Er Rystet... og sur... og alt muligt andet jeg ikke lige kan komme på.

Mummi og papsi er i Karup for at få den offentlige rapport omkring ulykken idag. De har heldigvis Brian med til at støtte dem. Der vil helt sikkert også blive diskuteret overnævnte beslutning....

Har hjemve og glæder mig til fredag. Kysser bamserullebarn hver dag og tænker på dig....

søndag den 4. juli 2010

du burde være her...

Kære Simon,

vejret er fantastisk lige for tiden... hedebølge over danmark. Hvorfor er du her ikke? sommer minder mig om dig. Alt lige for tiden minder mig om dig... men sommer gør specielt. Fordi sommer og glad hører sammen - og du var altid glad! Kan lige forestille mig dig med en kold øl i hånden, til koncert, se fodbold kamp eller grille med gutterne eller hvis vi var heldige - os hjemme på gaden ;) Ville ønske du var her så vi kunne tage ned på stranden og grille og hygge os, eller vi kunne tage ud og spise et lækkert sted.... ville ønske du var her så vi kunne lave noget sjovt og tage i tivoli og spise varme slikkepinde og pandekager i rasmus klump huset sammen med sømanden. Ville give alt for at du sad og irriterede mig lige nu... klappede mig på hovedet, roede i mit hår eller prikke mig på skulderen - blot for at jeg skulle falde for det for hundrede gang. Ville give alt for at se dig og sømanden løbe om kamp op af metroen...
ville gøre alt for at du var her.... ved slet ikke hvad jeg skal gøre uden dig

torsdag den 1. juli 2010

Fakta om mit liv + det løse...

Fakta: mistede min elskede lillebror i en forfærdelig militær ulykke den 11 juni... idag er det 20 dage siden.

Min lillebror Simon var den dygtigste morter skytte man kunne tænke sig. Han elskede sit arbejde og de andre drenge. Han glædede sig til at skulle til afghanistan d. 30 juli og gøre en forskel og bruge at det han havde lært.
Han var skytte på 2. morter. Fredag d. 11 juni kl. 9.05 blev ham og hans hjælper Jonas dræbt i en eksplosion på deres morter.
En ulykke der har ramt så mange... en ulykke der aldrig burde være sket og efter eksperternes mening ikke burde kunne lade sig gøre. Alligevel er min bror taget fra mig.
Simon blev kun 21 år - han var det mest fantastisk menneske man kan forestille sig. Skøn bror, fantastisk søn og alles ven. Han berørte så mange....
Det vil aldrig kunne retfærdiggøres overfor mig hvorfor Simse skulle tages fra os på den måde, så tidligt og i det hele taget????!!

Fakta: Skal giftes med min sømand d. 21 maj 2011

Burde glæde mig og gør jeg også... det er bare ikke det samme uden simon lige nu.... han nåede dog at få at vide sømanden havde været på knæ for mig og sat en ring på min finger. Betyder meget at han ved jeg er godt afsat og at sømanden endelig tog sig sammen.

Fakta: er tom og ked af det....

Gode intentioner

Kære Simon

Undskyld...
Tror altid man har utroligt gode intentioner om at skulle blogge hver dag - det er bare ikke altid lige let at få kordineret det sammen med en månedsafslutning på arbejde. Er håbløst bagud efter mit fravær, og denne uge er den travleste hele måneden... så der bliver knoklet, scannet, bogført, betalt osv. i stride strømme!!

Vil gerne fortælle alt - og det ville jo være nemmest hvis man valgte at gøre det om aftenen efter en veloverstået dag, men sådan er det jo så ikke lige gået. Sømanden har travlt med eksamenerne og har overstået de to første skriftlige og en mundtlig igår hvor han fik et flot 7 tal. Nu kender du jo Sømanden, og hans niveau forventes højere af ham selv - men koncentrationen har leget lidt med ham den sidste tid, og en eksamen er sku så ligegyldig pt.. Han var oppe i noget kulturforståelse omkring svage stater og valgte at fokusere på Afghanistan.

Jeg er kommet igang med at træne igen - føj!!! det er SÅ hårdt at komme igang igen. Utroligt hvad to ugers pause og dårlig kost kan gøre ved ens krop. Ved hvor stolt du var af din søs fordi hun endelig tog sig sammen og gjorde noget ved det - så lover dig!!! at jeg ikke vil falde tilbage og nu skal kampes kun fortsættes endnu mere i hærdigt!!!! Skal jo i en flot slank brudekjole til maj næste år.... vi har fået endelig fastsat datoen. Det bliver d. 21 maj 2011 i Holmens kirke og efterfølgende på hotellet til fest - så du kan godt sætte kryds i overvågnings-kalenderen, for regner med din delvise tilstedeværelse!
- Var ved at gå fuldstændig i panik i tirsdags!!! Havde uden jeg havde lagt mærke til det - taget min forlovelses ring af i søvne. Så da jeg om morgenen var kommet på arbejde og efter lige at have frisket mig op på toilettet - og skulle vaske fingre.... ville jeg tage min ring af!!!! FUCK... Total panik i Søs - hvis hjerne jo siger at den nok ligger derhjemme... men hvad nu hvis den ikke gør? Tror nok jeg fik nogle tårer i øjnene... for uhh Sømanden ville ikke synes det var sjovt at Søs vælger at smide rundt med sin ring??!! Det var en meget lang dag inden jeg kunne tage hjem og finde ringen liggende under dynen - Pyh...

Tæller sq godt nok ned til ferie nu!

Søs

søndag den 27. juni 2010

starten på noget godt forhåbentlig...

Kære Simon,

Tja - så blir din søs nok nød til at sætte sig ind i alt det her blog halløj. Havde ellers opgivet lidt, og affundet mig med jeg ikke blev verdens mest engagerede blogger. Har nu opstartet en ny - en frisk start så at sige. Synes det her var lidt bedre end en dagbog hvor jeg entet skriver på gammelsdags maner i en bog, ellers på min pc og så gemmer de skrevne dokumenter. Det her burde - hvis jeg bliver god til det - blive lidt mere overskueligt og så er det jo nemt gemt.
Det her bliver min egen hjælp-til-selvhjælp... håber at kunne blogge mig delvist ud af den sorg, jeg er sikker på rammer mig som en lastbil meget snart.
Lige nu går jeg og venter på at blive ked af det. På at føle tomhed og måske endda raseri over det uretfærdige der er sket... Men ligenu har jeg det faktisk okay - uvidende om hvad der venter forude. Har ikke ramt bunden - og jeg ved det. Jeg ved det bliver værre... meget værre.... snart.
For du var min elskede lillebror og du betød alt i verden for mig!

Vil fortsætte med at dele alt med dig Simse - det bliver bare herinde i stedet.