mandag den 19. juli 2010

hørte fra dig idag...

Vil lige tilføje lidt idag.... selvom mor og far ikke tror på alternativt, og du heller ikke - og jeg ikke er overbevist, men blot nysgerrig, tog jeg mod tilbudet idag om at blive healet.
Det var meget rart og afslappende, og fik nogle gode ting jeg skulle huske på og arbejde med. Specielt omkring mine følelser.

Da han havde healet mig, spurgte jeg til dig. Jeg kunne ikke fornemme dig, eller se dig, men han "fik kontakt" med dig.
Jeg ved stadig ikke om jeg tror på det, men selvom det måske var løgn var det rart at få nogle ting at vide.
Han mente ikke du var kommet videre, fordi du ikke havde fået lov at sige farvel til os. Så det sagde han for dig. Han sagde du elskede mig højt, hvilket jeg ved. Han kaldte mig søs, hvilket han ikke rigtig viste... men mest af alt sagde han at du havde det godt, og jeg skulle huske at være glad og prøve at komme videre. Du ville altid være der i minderne og det var okay at være glad igen. Det vigtigste var at du altid vil være der og beskytte mig fra hvor du nu er, for ingen skal gøre din søs fortræd.

Selvom det måske ikke var sandt, så føltes det godt at få at vide, og der blev givet slip på dig, så du også kunne komme videre.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar