Kæreste Simse, Idag er det din fødselsdag - og det bringer så mange minder og tanker frem... Jeg vil ikke skrive et langt indlæg - for du ved at mine tanker lige nu tror jeg. Jeg tror du er hos os hele dagen... De næste timer kan ikke gå hurtigt nok - for så er vi på vej hjem til Holstebro, hvor vi selvfølgelig skal op på kirkegården sammen med mor og far... Det bliver rart, men også utroligt hårdt... Du bliver aldrig glemt, elsker dig.. Din søs

Kære Simse,
Det er slet ikke til at forstå at der nu er gået endnu en måned. Der går ikke længe før vi snart runder det første år.. og det er helt uvirkeligt.
Det bliver rigtig mærkeligt på fredag - hvor det jo er din fødselsdag, men samtidig skal du aldrig blive ældre end 21? Det føles så uretfærdigt. Kan huske du var på øvelse sidste år - en af de sidste og vigtige øvelser. Jeg ville nemlig have sendt othello lagkager op på kasernen til dig den dag - men kunne ikke fordi ingen vidste hvor i lige præcis ville være den dag, når i jo lå ude på øvelse et sted i skoven... Sender dig mange tanker om othello lagkager og trøfler hvor du er nu.
Din søs

En lang opdatering...

Kære Simse, Så er det igen igen ved at være længe siden jeg har skrevet.... har tænkt på det så mange gange, og bare ikke fået det gjort. Der er sket en hel del siden jeg skrev sidst.... både gode og dårlige ting. Jeg vil starte med det dårlige desværre.... for vi var hjemme hos mor og far forrige weekend - ganske uplanlagt. Årsagen var at at en nær ven til vores familie desværre er blevet taget fra os alt for tidligt. Derfor tog jeg fri fredag d. 25 for at vi kunne tage til begravelsen. Vi mistede Kaj d. 19 marts - alt for ung og med en uforstående familie stående tilbage. Han var jo ikke syg, gammel eller på anden måde klar til at skulle herfra. Sammen alder som mor og far. Han døde pludseligt af en sprængt pulsåre i maven? Det er slet ikke til at forstå og der var intet at gøre... Jeg er sikker på at du har taget godt imod ham deroppe. Mor og jeg snakkede om det da vi stod oppe på kirkegården efter at have besøgt dig... at du sikker ville stå klar med et skulderklap og et "Det var s** da ikke så godt det der Kaj...?" Det var virkelig hårdt i kirken. Hårdt fordi det jo ribber op i alt fra din begravelse, men også pga familien. Tina holdt tale i kirken - der kunne jeg ikke holde tårene tilbage længere. Mange af Pers venner var der... og det gjorde rigtig ondt, fordi sidste gang man faktisk så dem, var til din begravelse. Man kunne tydligt mærke folk tænkte at det måtte være utroligt hårdt for lige præcis os at skulle sidde der til endnu en begravelse... Det var det også... Her i weekenden har vi haft besøg af mor og far. Det var rigtig rart, og de boede hos os. Igen mangler du bare... Både til at tulle rundt med far og sømanden, men også på sofaen om aftenen og når vi skulle på Baresso eller ud og spise. Du plejede jo aldrig at gå glip af noget ;) Vi fandt mors kjole til brylluppet... som er ved at være rigtig tæt på efterhånden! Jeg fik også afleveret min brudekjole til Lilly inde på strøget, så jeg kan få den rettet der. Det var rigtig dejligt at se den igen :) Mor og far kørte søndag morgen til Vordingborg, for at besøge Jonas' gravsted, og hjem til hans forældre og få rundstykker og snakke lidt. De har aftalt at de vil til København alle sammen d. 11 juni og lægge en krans ved mindestenen inde på Garderkasernen på Gothersgade. Det synes jeg er en rigtig god ide, og så er vi sammen med dem den dag... det er jeg rigtig glad for. Det er helt uvirkeligt at om bare 2 små måneder så er det et helt år siden...?? Hvor blev den tid af... Igår var jeg på Dalle Walles inde i byen og drikke kaffe. Sammen med Madsens to søde søstre :) Det er lidt underligt... men vi passer bare kanon godt sammen synes jeg - og vi hyggede rigtigt. Havde masser at snakke om - og vi er nok meget ens.... Det er rigtig synd at vi ikke nåede alt det mens du var her. Det er jo dig der er skyld i den kontakt idag. Madsen klarer det godt... og de andre drenge også. Der er ved at være en smule ro på siden de kom hjem. De er ved at finde nyt arbejde, da der jo desværre er for mange i forsvaret til at de kan fortsætte. Man har tydeligt kunne mærke på dem, at de har været meget rastløse siden de kom hjem... jeg tænker tit på hvordan du mon havde taklet det hele? Havde du kunne slappe af, give slip, sove ordentlig osv...? Jeg savner dig rigtig meget for tiden, og bare tanken om dig giver mig tårer i øjnene... Elsker dig for altid, Din søs