Kære Simse,

Så må det være tid igen - dagene glider ud i et når man har ferie.... var det igår jeg skrev.. i forgårs eller længere siden? Ved bare det er på tide at skrive et par ord igen.
Var oppe forbi dit gravsted både idag og igår. Det er rart lige at kører derop forbi. Selvom jeg ikke laver noget andet end rette på lidt blomster og fjerne lidt blade, så er det dejligt at være "hos dig". Er som regel ikke alene, så siger ikke noget højt til dig... tænker bare på dig og savner dig!
Havde en lidt dårlig dag sammen med sømanden den anden dag... havde gået alle fars gamle billeder igennem helt tilbage til 2004. Billeder fra ferie, jul og nytår - billeder af dig og mig... ikke at jeg har forandret mig så meget, men du! Hold da op... Ved godt du er blevet meget voksen det sidste år eller to, men det er helt vildt at se billeder af dig bare fire år gamle. Du ligner en dreng. Ikke en mand som du stod i din ørken uniform søndagen inden ulykken.
Var gået ind i stuen efter at have lagt alle billederne over på sømandens disk så jeg kunne få dem med hjem, og da jeg senere kommer ind på værelset ligger sømanden helt stille foran den bærbar i sengen. Har skiftet til nattøj og er ved at lægge mig da jeg opdager han har tårer i øjnene. Det var bare lige en dårlig dag for ham også... en dag overvældet med savn efter at have set de billeder. Vi lå længe under dynen og så billeder af dig og snakkede om hvor de var taget osv. og bare om dig. Vi græd lidt og faldt i søvn sent helt udmattede af alle de følelser.

Er så bange for at glemme hvordan du altid duftede virkelig godt! Hvordan en kæmper krammer i dine arme føles. Hvordan du altid lige havde tid til at prikke en i siden selvom du havde travlt med mobilen. Hvordan du altid lige klappede en på håret og sagde "søs".... Kan godt huske du gjorde alt det her og vil jeg blive ved med... er bare så bange for at glemme følelsen og lugten og alt det andet... det hele var bare SÅ meget dig.

Der går ikke en dag hvor vi ikke snakker om dig. Hvor jeg ikke tænker på dig tusind gange. Hvor jeg ikke savner dig og mest af alt bare mangler dig.
Føler et ulideligt pres på mine skuldre for at stå helt alene tilbage... at skulle passe på mig selv, fordi jeg nu er det eneste mor og far har, men også nu er den eneste der kan passe på dem... som vi skulle have gjort sammen. Mangler min lillebror, min til tider storebror og mest min ven.