onsdag den 4. august 2010

Kære Simon,

Vi nærmer os efterhånden to måneders dagen for ulykken.... det er slet ikke til at forstå. Kan ikke forstå at det er så længe siden, og at vi har klaret os to måneder uden dig! Alligevel føles det som om det var igår, man fik den forfærdelige nyhed og hele ens verden brast sammen.
Du forstår slet ikke hvor savnet du er hver eneste dag hos så mange.... hos mig.

Er lykkelig hver eneste dag for at have Heino. Ville aldrig have kunnet gøre andet end lige i fosterstilling hvis jeg havde været alene. Han er SÅ god til at takle det.... giver mig plads, og er meget opmærksom på hvordan jeg har det. Har jeg en dårlig dag, spørger han bare om det er dig, og når jeg med tårer i øjnene nikker, får jeg bare en kæmpe krammer. Han spørger mig om jeg vil se lidt billeder af dig, eller noget andet. Hver gang - og det er helt okay jeg har det sådan. Han forventer ikke at jeg skal være glad hver dag, og fordi han kendte dig så godt, og kendte os sammen, ved han hvis der sker noget som gør mig ked af det. Det er SÅDAN en lettelse at have ham ved siden af mig....

Sender mange tanker til drengene som er på vej til Budwan, hvis de ikke allerede er ankommet. Var lige før jeg begyndte at tude i lufthavnen igår.... Tænker på dem, og på dig. Var derude for at hente Isabel som kom med en flyver fra Stockholm - og der stod store familier på række i ankomst hallen med danebrogs flag og ventede på deres elskede. Ligesom vi skulle! Ville står der allerede dagen inden du kom hjem hehe... Kan huske hvordan du lige så sødt spurgte om jeg måske ville komme i lufthavnen og hente dig når du kom hjem på leave - som om det var noget jeg skulle overtales til! Jeg ville stå der med verdens største banner.... hver gang. Ville gøre alt for dig!

Synes der er langt hjem for tiden... langt til din plads, som jeg ikke kan besøge dagligt som jeg så gerne ville. Besøger dig hver dag i mine tanker på dit sted. Sætter mig ned i gruset foran og kigger på din sten. Kigger på de fine blomster, og kører fingrene i gruset.... Ved der kommer så mange forbi hver dag, så ved du får besøg selvom jeg ikke er der....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar