Månedsdag...

Kære Simon,

Idag er det præcis en måned siden ulykken. Om lige præcis en time sad jeg for en måned siden - opløst af tårer med en livgarder i røret der fortalte mig den forfærdelige nyhed... en uforståelig nyhed der ingen mening gav.
Den gir stadig ikke mening for nogen.
På det tidspunkt viste mor og far det ikke endnu... men jeg viste de holdte og ventede på at de kom hjem, så de kunne overbringe nyheden.
Igår var vi alle samlet på kirkegården. Familien, Laura, Pia, Steffen og Mads. Solen bagte allerede selvom vi var der lidt i ti om formiddagen.
Far spurgte mig og jeg ville være den der satte din urne ned. Jeg var stærk og sagde ja, fordi jeg viste jeg ville fortryde det hvis jeg sagde nej, selvom at det ville være umenneskelig hårdt.
Vi stod alle samlet rundt om dit flotte gravsted og solen skinnede - du har fået den smukkeste sten. Livgardens logo i guld og rød - og din nye titel "Konstabel" står over dit navn. Du blev udnævnt at Oberst Lasse Harkjær til afskedsparaden i København d. 25 juni. Det var rigtig smukt.

Var meget nevøs da jeg tog urnen og skulle sænke dig ned. Jeg var SÅ bange for at gøre det forkert eller at du gled ud af mine hænder, selvom du ikke ville falde langt... det ville være forfærdeligt.... men det gik fint. Dine tre lykkefugle blev lagt ned sammen med, breve fra Pia og Lotte, din Brøndby billet fra Mads, og ellers en masse flotte blomster på din grav, efter der var blevet dækket til.

Vi var alle samlet bagefter til brunch på Schaumburg, familien og vennerne. Det var rart at få en god afslutning efter det, og at vi ikke bare alle gik hver vores retning bagefter. Vi fik snakket lidt, tænkt lidt og grinet lidt mens vi fik masser af pandekager :)

Jeg tror intet af det jeg foretager mig lige nu ikke minder om dig. Alt minder om dig. Alt er i din ånd...
Jeg aner ikke hvordan jeg skal klarer mig uden dig resten af mit liv.
Vi skulle være voksne sammen, og have noget helt fantastisk imellem vores egne familier når vi fik sådan nogen. Vi skulle stå sammen, og være sammen om at tage os af mor og far... Nu skal jeg alt det helt alene. Sømanden vil aldrig være det samme at have, som både dig og sømanden.

Jeg savner dig.

Søs