Kære Simon,
Igen har min glæde over forsvaret fået en stor revne.
De var SÅ gode da ulykken skete, og så søde og gjorde så meget. Det var dejligt og vi er taknemmelige.... men.... det bliver desværre overskygget at nogle dumme hændelser siden.
Jeg har tidligere fortalt at de har afvist at udbetale erstatning til mor og far, fordi du ikke har forsørger pligt og ikke nåede afsted. Vi skrev til Forsvarsministeren og bad om en anden afgørelse! Vi har fået afslag. Så nu må vi tage skridtet videre.
Nu har de igen været på spil.
D. 5 september er der national flagdag for faldne soldater. Det er en dejlig gestus synes vi... og der er forskellige ting i København den dag, soldater og pårørende er inviterede. Der er blandt andet en gudstjeneste i Holmens Kirke hvor alle faldne soldater siden flagdagen sidste år bliver nævnt.
Problemet er at vi ikke er inviterede.... at dit og Jonas' navn ikke vil blive nævnt i kirken med de andre.... at i åbenbart ikke betegnes som faldne soldater?? Men vi har jo mistet jer lige så meget og lige så tragisk som de andre??!! Det gør ondt. Det gør rigtig ondt på ens stolthed at "de må trække grænsen et sted" som de siger og at i ikke er gode nok til det selskab. For du min lillebror, er jo lige så meget helt som dem der er faldet i udlandet - du er lige så meget værd og har gjort lige så meget for Danmark som dem.
Hvorfor er det kun os der kan se det??
Det gør rigtig ondt.
Der må jeg støtte op omkring jer, Maria. Det er bare ikke iorden. Trække grænsen et sted.. Det gør mig sgu gal - Simon og Jonas er ligeså meget faldne soldater som de andre..
SvarSlet