Du ville have blevet verdens bedste onkel. Det er jeg slet ikke i tvivl om...
Jeg ville give alt for at se dit ansigt - og mærke dit kæmpe kram efter at have fortalt dig nyheden... nu ved jeg blot at lille spunk inde i maven altid vil have en skytsengel - men det er intet i forhold til verdens bedste onkel Simon.
torsdag den 5. maj 2011
fredag den 15. april 2011
Kæreste Simse, Idag er det din fødselsdag - og det bringer så mange minder og tanker frem... Jeg vil ikke skrive et langt indlæg - for du ved at mine tanker lige nu tror jeg. Jeg tror du er hos os hele dagen... De næste timer kan ikke gå hurtigt nok - for så er vi på vej hjem til Holstebro, hvor vi selvfølgelig skal op på kirkegården sammen med mor og far... Det bliver rart, men også utroligt hårdt... Du bliver aldrig glemt, elsker dig.. Din søs
mandag den 11. april 2011
Kære Simse,
Det er slet ikke til at forstå at der nu er gået endnu en måned. Der går ikke længe før vi snart runder det første år.. og det er helt uvirkeligt.
Det bliver rigtig mærkeligt på fredag - hvor det jo er din fødselsdag, men samtidig skal du aldrig blive ældre end 21? Det føles så uretfærdigt. Kan huske du var på øvelse sidste år - en af de sidste og vigtige øvelser. Jeg ville nemlig have sendt othello lagkager op på kasernen til dig den dag - men kunne ikke fordi ingen vidste hvor i lige præcis ville være den dag, når i jo lå ude på øvelse et sted i skoven... Sender dig mange tanker om othello lagkager og trøfler hvor du er nu.
Din søs
Det er slet ikke til at forstå at der nu er gået endnu en måned. Der går ikke længe før vi snart runder det første år.. og det er helt uvirkeligt.
Det bliver rigtig mærkeligt på fredag - hvor det jo er din fødselsdag, men samtidig skal du aldrig blive ældre end 21? Det føles så uretfærdigt. Kan huske du var på øvelse sidste år - en af de sidste og vigtige øvelser. Jeg ville nemlig have sendt othello lagkager op på kasernen til dig den dag - men kunne ikke fordi ingen vidste hvor i lige præcis ville være den dag, når i jo lå ude på øvelse et sted i skoven... Sender dig mange tanker om othello lagkager og trøfler hvor du er nu.
Din søs
tirsdag den 5. april 2011
En lang opdatering...
Kære Simse, Så er det igen igen ved at være længe siden jeg har skrevet.... har tænkt på det så mange gange, og bare ikke fået det gjort. Der er sket en hel del siden jeg skrev sidst.... både gode og dårlige ting. Jeg vil starte med det dårlige desværre.... for vi var hjemme hos mor og far forrige weekend - ganske uplanlagt. Årsagen var at at en nær ven til vores familie desværre er blevet taget fra os alt for tidligt. Derfor tog jeg fri fredag d. 25 for at vi kunne tage til begravelsen. Vi mistede Kaj d. 19 marts - alt for ung og med en uforstående familie stående tilbage. Han var jo ikke syg, gammel eller på anden måde klar til at skulle herfra. Sammen alder som mor og far. Han døde pludseligt af en sprængt pulsåre i maven? Det er slet ikke til at forstå og der var intet at gøre... Jeg er sikker på at du har taget godt imod ham deroppe. Mor og jeg snakkede om det da vi stod oppe på kirkegården efter at have besøgt dig... at du sikker ville stå klar med et skulderklap og et "Det var s** da ikke så godt det der Kaj...?" Det var virkelig hårdt i kirken. Hårdt fordi det jo ribber op i alt fra din begravelse, men også pga familien. Tina holdt tale i kirken - der kunne jeg ikke holde tårene tilbage længere. Mange af Pers venner var der... og det gjorde rigtig ondt, fordi sidste gang man faktisk så dem, var til din begravelse. Man kunne tydligt mærke folk tænkte at det måtte være utroligt hårdt for lige præcis os at skulle sidde der til endnu en begravelse... Det var det også... Her i weekenden har vi haft besøg af mor og far. Det var rigtig rart, og de boede hos os. Igen mangler du bare... Både til at tulle rundt med far og sømanden, men også på sofaen om aftenen og når vi skulle på Baresso eller ud og spise. Du plejede jo aldrig at gå glip af noget ;) Vi fandt mors kjole til brylluppet... som er ved at være rigtig tæt på efterhånden! Jeg fik også afleveret min brudekjole til Lilly inde på strøget, så jeg kan få den rettet der. Det var rigtig dejligt at se den igen :) Mor og far kørte søndag morgen til Vordingborg, for at besøge Jonas' gravsted, og hjem til hans forældre og få rundstykker og snakke lidt. De har aftalt at de vil til København alle sammen d. 11 juni og lægge en krans ved mindestenen inde på Garderkasernen på Gothersgade. Det synes jeg er en rigtig god ide, og så er vi sammen med dem den dag... det er jeg rigtig glad for. Det er helt uvirkeligt at om bare 2 små måneder så er det et helt år siden...?? Hvor blev den tid af... Igår var jeg på Dalle Walles inde i byen og drikke kaffe. Sammen med Madsens to søde søstre :) Det er lidt underligt... men vi passer bare kanon godt sammen synes jeg - og vi hyggede rigtigt. Havde masser at snakke om - og vi er nok meget ens.... Det er rigtig synd at vi ikke nåede alt det mens du var her. Det er jo dig der er skyld i den kontakt idag. Madsen klarer det godt... og de andre drenge også. Der er ved at være en smule ro på siden de kom hjem. De er ved at finde nyt arbejde, da der jo desværre er for mange i forsvaret til at de kan fortsætte. Man har tydeligt kunne mærke på dem, at de har været meget rastløse siden de kom hjem... jeg tænker tit på hvordan du mon havde taklet det hele? Havde du kunne slappe af, give slip, sove ordentlig osv...? Jeg savner dig rigtig meget for tiden, og bare tanken om dig giver mig tårer i øjnene... Elsker dig for altid, Din søs
mandag den 14. marts 2011
Nogen gange bliver jeg helt ked af jeg ikke ringede til dig den dag sømanden og jeg blev forlovet. Jeg tænker faktisk ret ofte på det - og fortryder hver gang at jeg blot sendte dig en sms.... en sms med så stor en nyhed - ved virkelig ikke hvad jeg tænkte på?
Du ringede mig op lige bagefter - og var super glad og ønskede rigtig mange gange tillykke... du var så oprigtig glad og lykkelig på mine vegne og jeg elsker dig for det...
Hvorfor ringede jeg ikke bare selv til dig i første omgang? Jeg forstår slet ikke hvordan jeg har kunnet synes en sms var ok... :(
Savner dig rigtig meget.
Søs
Du ringede mig op lige bagefter - og var super glad og ønskede rigtig mange gange tillykke... du var så oprigtig glad og lykkelig på mine vegne og jeg elsker dig for det...
Hvorfor ringede jeg ikke bare selv til dig i første omgang? Jeg forstår slet ikke hvordan jeg har kunnet synes en sms var ok... :(
Savner dig rigtig meget.
Søs
fredag den 11. marts 2011
Endnu en måned til samlingen
Min kære Simon,
Så er det igen d. 11... tiden flyver simpelthen afsted! Snart er der kun 2 mdr. til din søster skal giftes.
I weekenden holdte mor og far jo som sagt sølvbryllup. Du manglede så meget.... helt ubeskriveligt. Vi startede alle med at sætte os til bords, og blev budt velkommen af far - derefter havde han bedt musikerne om at spille "Lemon Tree". Så du var tilstede på en eller anden facon.
Jeg holdte også en tale på vores begges vegne.... tror mor og far blev rigtig glade for den.
Der går stadig ikke en dag hvor jeg ikke tænker på dig....
Søs
Så er det igen d. 11... tiden flyver simpelthen afsted! Snart er der kun 2 mdr. til din søster skal giftes.
I weekenden holdte mor og far jo som sagt sølvbryllup. Du manglede så meget.... helt ubeskriveligt. Vi startede alle med at sætte os til bords, og blev budt velkommen af far - derefter havde han bedt musikerne om at spille "Lemon Tree". Så du var tilstede på en eller anden facon.
Jeg holdte også en tale på vores begges vegne.... tror mor og far blev rigtig glade for den.
Der går stadig ikke en dag hvor jeg ikke tænker på dig....
Søs
fredag den 25. februar 2011
Velkommen hjem ISAF10
Kære Simon,
Idag var der hjemkomst parade for ISAF10. Vi var inviteret specielt. Jeg havde glædet mig og samtidig også frygtet dagen lidt - for det var mærkeligt både at skulle se din gruppe... alle drengene... men også at få ribbet op i en lille smule helede sår.
Vi startede med frokost på Garder kasernen i Gothersgade. Sammen med de fem andre familier der har mistet. Det blev et gensyn med Jonas' familie og et hej til de fire vi ikke havde mødt før. Det var dejligt at sidde og snakke og være i samme båd. Ikke at skulle stå udenfor med alle de glade mennesker der stod og krammede deres soldater.
Da det blev tid til starten af paraden gik vi ud igen for at hører de første taler.... det var hårdt og du blev nævnt flere gange. Stod med Dannebrog i den ene hånd og Heino i den anden - og tårene trillede bare...
Vi gik sammen med Madsens familie ned til storkepsringvandet for at stå godt til når paraden skulle gå forbi op mod rådshuspladsen. Vi stod aller forest. Vi vidste hvor drengene skulle komme - nemlig bagerst i første gruppe. Og der kom de pludselig alle sammen,først med en rørt Kaptajn Berger og derefter med Jürgensen foran MSS drengene. Folk hujede, klappede og viftede.... det gjorde jeg også... alle tre dele, samtidig med jeg græd - ved ikke hvordan jeg fik det kordineret. Ved kun jeg slet ikke fik taget billeder som jeg ville have haft gjort....
Da de var gået fordi, fulgte vi trop op til Rådhuspladsen. Her var samling og taler. Du blev ved navn nævnt flere gange... det er en meget speciel følelse når ens lillebror bliver nævnt foran flere tusinde mennesker på den måde. Tårene trillede igen. Følte alle på hele pladsen kunne se det var os der hørte sammen med dig. følte mig helt gennemsigtig.
Vi tilbragte tiden efter sammen med Madsens familie. Drengene var taget afsted - de skal i aften holde stor fest og ville drikke en øl for dig! Forstår virkelig hvorfor dig og Madsen kom så godt ud af det sammen.... hold op vores familier ligner hinanden meget. Snakkede meget med hans to søstre - de var virkelig søde... jeg håber ikke det er sidste gang vi har set dem.
Idag var der hjemkomst parade for ISAF10. Vi var inviteret specielt. Jeg havde glædet mig og samtidig også frygtet dagen lidt - for det var mærkeligt både at skulle se din gruppe... alle drengene... men også at få ribbet op i en lille smule helede sår.
Vi startede med frokost på Garder kasernen i Gothersgade. Sammen med de fem andre familier der har mistet. Det blev et gensyn med Jonas' familie og et hej til de fire vi ikke havde mødt før. Det var dejligt at sidde og snakke og være i samme båd. Ikke at skulle stå udenfor med alle de glade mennesker der stod og krammede deres soldater.
Da det blev tid til starten af paraden gik vi ud igen for at hører de første taler.... det var hårdt og du blev nævnt flere gange. Stod med Dannebrog i den ene hånd og Heino i den anden - og tårene trillede bare...
Vi gik sammen med Madsens familie ned til storkepsringvandet for at stå godt til når paraden skulle gå forbi op mod rådshuspladsen. Vi stod aller forest. Vi vidste hvor drengene skulle komme - nemlig bagerst i første gruppe. Og der kom de pludselig alle sammen,først med en rørt Kaptajn Berger og derefter med Jürgensen foran MSS drengene. Folk hujede, klappede og viftede.... det gjorde jeg også... alle tre dele, samtidig med jeg græd - ved ikke hvordan jeg fik det kordineret. Ved kun jeg slet ikke fik taget billeder som jeg ville have haft gjort....
Da de var gået fordi, fulgte vi trop op til Rådhuspladsen. Her var samling og taler. Du blev ved navn nævnt flere gange... det er en meget speciel følelse når ens lillebror bliver nævnt foran flere tusinde mennesker på den måde. Tårene trillede igen. Følte alle på hele pladsen kunne se det var os der hørte sammen med dig. følte mig helt gennemsigtig.
Vi tilbragte tiden efter sammen med Madsens familie. Drengene var taget afsted - de skal i aften holde stor fest og ville drikke en øl for dig! Forstår virkelig hvorfor dig og Madsen kom så godt ud af det sammen.... hold op vores familier ligner hinanden meget. Snakkede meget med hans to søstre - de var virkelig søde... jeg håber ikke det er sidste gang vi har set dem.
mandag den 14. februar 2011
Sølvbryllup
Min Simse,
Om under en time har sømanden hentet mig, og så er vi på vej ud i lufthavnen. Vi skal med flyet 17.15 til Karup hvor mor og far henter os. Vi skal hjem fordi mor og far jo har sølvbryllup i morgen. Så vi skal være der til morgensang og hygge hele dagen.
Jeg tror måske jeg kommer til at græde i morgen selvom det bliver rigtig god og hyggeligt. Fordi du jo ikke er der.... du mangler. Jeg skal stå der alene og repræsentere os - og jeg har ikke lyst. Alle de ting jeg selv står med, og som jeg ikke kan dele med nogen.... Annoncer, sangblade, musikere, gaven, det økonomiske og mest af alt bare søskendende skabet det bør være når ens forældre har været gift i 25 år. Jeg har ikke lyst til at stå der alene i morgen.... jeg vil have dig ved siden af mig.
Ved mor og far lige har været inde forbi dig. Tror ikke de kan holde til at skulle være forbi i morgen.... Det går lidt op og ned det hele.
Du forstår slet ikke hvor savnet og manglet du er...
Vil hjem nu. Har hjemve.
Om under en time har sømanden hentet mig, og så er vi på vej ud i lufthavnen. Vi skal med flyet 17.15 til Karup hvor mor og far henter os. Vi skal hjem fordi mor og far jo har sølvbryllup i morgen. Så vi skal være der til morgensang og hygge hele dagen.
Jeg tror måske jeg kommer til at græde i morgen selvom det bliver rigtig god og hyggeligt. Fordi du jo ikke er der.... du mangler. Jeg skal stå der alene og repræsentere os - og jeg har ikke lyst. Alle de ting jeg selv står med, og som jeg ikke kan dele med nogen.... Annoncer, sangblade, musikere, gaven, det økonomiske og mest af alt bare søskendende skabet det bør være når ens forældre har været gift i 25 år. Jeg har ikke lyst til at stå der alene i morgen.... jeg vil have dig ved siden af mig.
Ved mor og far lige har været inde forbi dig. Tror ikke de kan holde til at skulle være forbi i morgen.... Det går lidt op og ned det hele.
Du forstår slet ikke hvor savnet og manglet du er...
Vil hjem nu. Har hjemve.
fredag den 11. februar 2011
Endnu en måned...
Min kære Simse,
Endnu en måned er gået og idag er det præcis 8 mdr. siden.... det er stadig ikke til at forstå - og det bliver hverken bedre eller sværere synes jeg. Det vil hele tiden ligge lige under overfladen.... Der skal ikke kradses meget før tårene kommer frem. Som idag hvor Oberst Lennie Fredskov nævnte dit navn i hans sidste brev på soldaterportalen inden han selv er tilbage i Danmark og alt er overladt til hold 11.
Jeg har en meget stor klump i halsen.... gud hvor jeg savner dig.
Endnu en måned er gået og idag er det præcis 8 mdr. siden.... det er stadig ikke til at forstå - og det bliver hverken bedre eller sværere synes jeg. Det vil hele tiden ligge lige under overfladen.... Der skal ikke kradses meget før tårene kommer frem. Som idag hvor Oberst Lennie Fredskov nævnte dit navn i hans sidste brev på soldaterportalen inden han selv er tilbage i Danmark og alt er overladt til hold 11.
Jeg har en meget stor klump i halsen.... gud hvor jeg savner dig.
tirsdag den 8. februar 2011
Josephine
Kære Simon.
Allerførst vil jeg starte med at sige du er blevet... ja... "onkel" igen.... uden rigtigt at være onkel, men det har jo ingen titel. Måske du bare er verdens bedste simon for endnu et lille liv - ja....
Helene og Thomas har for et par timer siden fået en dejlig velskabt lille pige der skal hedde Josephine :) Det er dejligt at tænke på et helt lille nyt liv i familien - og jeg er jo næsten teknisk set blevet tante :) Titel er helt officiel efter maj jo....
Det bliver rigtig spændende at møde hende - holde hende, og måske mærke en lille kriblen i sig selv? Det håber jeg....
Vi har været hjemme i weekenden. Hjemme og besøge dem alle - og ikke mindst dig. Vi har lagt roser oppe hos dig og jeg har lavet et lille rød hjerte i perler, der står på kanten af stenen sammen med to plastic soldater og en lille bamse. Lyset var tændt og der lå nye blomster da vi kom derop... det er så dejligt at vide du får masser af besøg.
Sømanden og jeg græd da vi stod oppe hos dig... han spurgte hvorfor du ikke også var kommet hjem? Så græd jeg lidt mere.... De andre fra hold 10 er kommet hjem - der mangler kun nogle enkelte der er ved at overdrage.... det er meget specielt at de er kommet hjem og du aldrig gør.
Jeg savner dig virkelig.... alt ved dig. Jeg savner en stor bjørnekrammer, og et puf i siden.... jeg savner dine mærkelige lyde - og din måde at vise du holdte af mig på....
din Søs
Allerførst vil jeg starte med at sige du er blevet... ja... "onkel" igen.... uden rigtigt at være onkel, men det har jo ingen titel. Måske du bare er verdens bedste simon for endnu et lille liv - ja....
Helene og Thomas har for et par timer siden fået en dejlig velskabt lille pige der skal hedde Josephine :) Det er dejligt at tænke på et helt lille nyt liv i familien - og jeg er jo næsten teknisk set blevet tante :) Titel er helt officiel efter maj jo....
Det bliver rigtig spændende at møde hende - holde hende, og måske mærke en lille kriblen i sig selv? Det håber jeg....
Vi har været hjemme i weekenden. Hjemme og besøge dem alle - og ikke mindst dig. Vi har lagt roser oppe hos dig og jeg har lavet et lille rød hjerte i perler, der står på kanten af stenen sammen med to plastic soldater og en lille bamse. Lyset var tændt og der lå nye blomster da vi kom derop... det er så dejligt at vide du får masser af besøg.
Sømanden og jeg græd da vi stod oppe hos dig... han spurgte hvorfor du ikke også var kommet hjem? Så græd jeg lidt mere.... De andre fra hold 10 er kommet hjem - der mangler kun nogle enkelte der er ved at overdrage.... det er meget specielt at de er kommet hjem og du aldrig gør.
Jeg savner dig virkelig.... alt ved dig. Jeg savner en stor bjørnekrammer, og et puf i siden.... jeg savner dine mærkelige lyde - og din måde at vise du holdte af mig på....
din Søs
Abonner på:
Opslag (Atom)