Kære Simon,
Først vil jeg lige snakke om noget andet end drengene... og dog. Det drejer sig om Mikkel, som blev dræbt i lørdags i Afghanistan. Har haft en underlig fornemmelse om at i kendte hinanden... så så alle de beskeder der blev skrevet på din væg efter ulykken igennem. Og ganske rigtigt... I har aftjent værnepligt sammen som dragoner, for kan se at han kaldte dig Tvis og ikke SK som dem fra livgarden gjorde. Han skrev til dig at du var en dygtig soldat, men en endnu bedre ven. Det gjorde mig glad, og alligevel ked af det... for tænker både på at han jo må have været ked af det da du blev taget fra os, men det trøster mig også at tænke du har taget godt imod ham deroppe, og der har været et velkendt ansigt.
Sømanden og jeg sad i forgårs og jokede med hvordan i sikkert sad deroppe og samlignede jeres "krigssår" og overgik hinanden. Det lyder nok lidt markabert, men det var nu altså alligevel så man fik trukket på smile båndet. Sådan en flok soldater i himlen... der er sikkert stadig lidt drengerøve over jer der også.
Jeg savner mor rigtig meget for tiden... mest fordi at vi har grinet sådan her i ferien. Virkelig grædt af grin... og det kunne jeg altså godt bruge lidt i hverdagen også. Ikke at sømanden ikke er nok, eller vi ikke har det godt og sjovt - for vi har det bedre sammen end nogensinde! Han er min engel i alt det her rod. Det er mere savnet om en veninde man kan være sig selv overfor og slappe af med, sladre med og bare grine uhæmmet med over ting der ikke er sjove. Mor er min bedste veninde og hende savner jeg altså lidt...
Nå men nu til overskriften. Dine drenge :) Vores drenge fra MSS.... Madsen er hjemme på Leave nu, og det går vist ikke stille for sig. Håber stadig han kommer fordi mor og far - det vil de blive så glade for.
Jeg følger spændt med dagligt inde på pårørende gruppen kun for MSS. Det er nogle søde og dejlige mennesker, og vi får lov at være med... det er rart. Der er også kommet en masse billder derinde dernede fra og dem vil jeg gerne dele med dig lillebror... det er jo dine drenge.
fredag den 29. oktober 2010
søndag den 24. oktober 2010
Så skete det igen...
Kære Simsen min,
Så skete det igen.... I lørdags fik en familie den samme besked som vi gjorde d. 11 juni.... en besked om at de ikke kom til at se deres søn og bror igen. En besked om at den dreng som de elsker inderligt ikke kommer hjem fra Aghanistan som de håbede. Hans navn er Mikkel og han blev 21 som du... han startede som dragon og siden kom han i Livgarden og en del af C-coy.. akkurat som du. Tror han var med til din begravelse... det er mærkeligt at tænke på. Det var ham Simon også der blev dræbt d. 22 sep.. Jeg håber du har taget godt imod dem begge....
Har vist slet ikke fået fortalt at den anden soldat der blev såret d. 22 sep. overlever. Det gør han. Det er dejligt at tænke på. Hans familie må være meget taknemmelige og jeg er glad på deres vegne.... man må gerne føle sig heldig hvis ens søn overlever.
Vi er lige kommet hjem efter en delvis efterårs ferie. Jeg tog fri onsdag middag og så drog sømanden, jeg og to af hans kollegaer til Herning for at hører Lady Gaga. Tror faktisk du ville have kunnet lide hendes koncert.... Det var vildt!
Torsdag tog vi i Lalandia med mor og far... for at hygge et par dage bare os fire. Være lidt sammen og bare slappe af. Det har været nogle rigtig rare dage.... Vi har hygget, spillet spil, badet, mini golf og meget mere. Havde dog en nær-død oplevelse i vandrutschebanen Tornado allerede første dag! Du ville have elsket den og dig og sømanden ville have taget den igen og igen...!! Jeg derimod panikkede fuldstændig - den var sindsyg! Skreg fuldstændig uhæmmet og var helt i chok... folk kiggede lidt da vi kom skydende ud af røret os fire voksne mennekser, med mig skrigende som en sindsyg. Hende den næste i køen så ud til at fortryde efter min reaktion... puh den skal jeg aldrig mere prøve. Du ville have været vildt flov over mig, det ved jeg...
Vi har også været forbi og hilse på dig to gange i løbet af ugen. Det var rigtig dejligt at gense dit sted i torsdags... men idag var det hårdt at sige farvel. jeg græd lidt, men sømanden så det ikke. Savner dig rigtig meget... mangler dig rigtig meget.
Det er snart jul, og det får mig kun til at savne dig endnu mere... julen er vores tid. Vi er julebørn vi to - det har vi altid været. Hvem skal jeg nu rotte mig sammen med i pakkespil?? Og gå og hygge med hele dagen og smugspise mors konfekt til om aftenen. Tænker også meget på hvem der mon skal spise alt vores risalamande? Det plejer at være dig... gud du kunne spise meget! fire portioner sagtens... og igen dagen efter til frokost. det savner jeg også... alle de små dejlige ting der gjorde dig til dig.
Du forstår slet ikke hvor meget du mangler hos os...
søs
Så skete det igen.... I lørdags fik en familie den samme besked som vi gjorde d. 11 juni.... en besked om at de ikke kom til at se deres søn og bror igen. En besked om at den dreng som de elsker inderligt ikke kommer hjem fra Aghanistan som de håbede. Hans navn er Mikkel og han blev 21 som du... han startede som dragon og siden kom han i Livgarden og en del af C-coy.. akkurat som du. Tror han var med til din begravelse... det er mærkeligt at tænke på. Det var ham Simon også der blev dræbt d. 22 sep.. Jeg håber du har taget godt imod dem begge....
Har vist slet ikke fået fortalt at den anden soldat der blev såret d. 22 sep. overlever. Det gør han. Det er dejligt at tænke på. Hans familie må være meget taknemmelige og jeg er glad på deres vegne.... man må gerne føle sig heldig hvis ens søn overlever.
Vi er lige kommet hjem efter en delvis efterårs ferie. Jeg tog fri onsdag middag og så drog sømanden, jeg og to af hans kollegaer til Herning for at hører Lady Gaga. Tror faktisk du ville have kunnet lide hendes koncert.... Det var vildt!
Torsdag tog vi i Lalandia med mor og far... for at hygge et par dage bare os fire. Være lidt sammen og bare slappe af. Det har været nogle rigtig rare dage.... Vi har hygget, spillet spil, badet, mini golf og meget mere. Havde dog en nær-død oplevelse i vandrutschebanen Tornado allerede første dag! Du ville have elsket den og dig og sømanden ville have taget den igen og igen...!! Jeg derimod panikkede fuldstændig - den var sindsyg! Skreg fuldstændig uhæmmet og var helt i chok... folk kiggede lidt da vi kom skydende ud af røret os fire voksne mennekser, med mig skrigende som en sindsyg. Hende den næste i køen så ud til at fortryde efter min reaktion... puh den skal jeg aldrig mere prøve. Du ville have været vildt flov over mig, det ved jeg...
Vi har også været forbi og hilse på dig to gange i løbet af ugen. Det var rigtig dejligt at gense dit sted i torsdags... men idag var det hårdt at sige farvel. jeg græd lidt, men sømanden så det ikke. Savner dig rigtig meget... mangler dig rigtig meget.
Det er snart jul, og det får mig kun til at savne dig endnu mere... julen er vores tid. Vi er julebørn vi to - det har vi altid været. Hvem skal jeg nu rotte mig sammen med i pakkespil?? Og gå og hygge med hele dagen og smugspise mors konfekt til om aftenen. Tænker også meget på hvem der mon skal spise alt vores risalamande? Det plejer at være dig... gud du kunne spise meget! fire portioner sagtens... og igen dagen efter til frokost. det savner jeg også... alle de små dejlige ting der gjorde dig til dig.
Du forstår slet ikke hvor meget du mangler hos os...
søs
fredag den 22. oktober 2010
mandag den 11. oktober 2010
4 måneder siden...
Min kære Simon,
Idag er det hele 4 ubeskrivelige måneder siden ulykken. Det er 4 måneder og 5 dage siden jeg så dig... siden jeg fik et kram af dig.
Det er helt mærkeligt at tænke på at det er så længe siden. Månederne er gået rigtig hurtigt og alligevel er der sket så ufatteligt meget. Savnet er ikke blevet mindre på nogen måde - tværtimod... du mangles hver dag. Forståelsen for at vi ikke skal se dig igen er stadig ikke eksisterende og gud hvor ville jeg give alt for at se dig igen...
Dagene glider lidt ud i et, men de bliver en lille smule bedre synes jeg. Jeg har stadig nogle rigtig dumme dage, men hverdagen med arbejde, træning og sømanden er efterhånden tilbage i normal tilstand synes jeg. Vi mangler dig bare rigtig meget... dit humør, dit smil, dine kram - alt ved dig. Sad og så på billeder af dig igår... tror ikke du ser sur ud på et eneste billed jeg har af dig min lillebror.
I lørdags så vi den video optagelse fra begravelsen som forsvaret lavede. Det var virkelig hårdt at se det igen.... det var den smukkeste begravelse jeg nogensinde vil opleve. Det gjorde så ondt at se folk bagfra - hvordan folks hoveder hjælpeløst faldt ned på hinandens skuldre i gråd, og hvordan folk lagde armene om hinanden og rørte hinandens skuldre... bla. den kære Molle... Dine venner var de hårest ramte af de mennesker vi kunne se. Det gjorde bare så ondt.
I lørdags var der også midtvejs arrangement på Høvelte kaserne for alle pårørende. Vi var ikke med, men har fået rigtig mange hilsner fra de andre forældre osv.. Drengene dernede havde fået lov til at sende en video hilsen hjem til deres familier, som blev vist på mødet... Det havde været rigtig hårdt. For de havde allesammen sendt en specielt hilsen til dig og jonas! Der var blevet spillet jonas' sang til og alle de pårørende havde været meget påvirket. Vi får filmen at se senere... Du må aldrig være i tvivl om hvor meget de drenge savner dig! De tænker på dig hver eneste dag dernede og ved specielt Madsen og Jürgensen savner og mangler dig utroligt meget. Er sikker på du passer rigtig godt på dem alle dernede, så de kommer sikkert hjem igen. De er over halvvejs igennem nu og de første kommer hjem på leave allerede om nogle dage.
Jürgensen og Madsen har lovet at komme og besøge mor og far - Madsen har selvfølgelig bestilt venøbøffer - din yndlings ret.
Madsens mor er rigtig god til at skrive til vores lille mummi og hører om hun har det godt. De har aftalt at skulle drikke kaffe sammen - det tror jeg er rigtig godt... til dem begge...
Du kan være rigtig stolt af mor og far - de klarer det SÅ fantastisk godt. De holder hovedet højt og står sammen....
Elsker dig min kære lillebror,
Søs
Idag er det hele 4 ubeskrivelige måneder siden ulykken. Det er 4 måneder og 5 dage siden jeg så dig... siden jeg fik et kram af dig.
Det er helt mærkeligt at tænke på at det er så længe siden. Månederne er gået rigtig hurtigt og alligevel er der sket så ufatteligt meget. Savnet er ikke blevet mindre på nogen måde - tværtimod... du mangles hver dag. Forståelsen for at vi ikke skal se dig igen er stadig ikke eksisterende og gud hvor ville jeg give alt for at se dig igen...
Dagene glider lidt ud i et, men de bliver en lille smule bedre synes jeg. Jeg har stadig nogle rigtig dumme dage, men hverdagen med arbejde, træning og sømanden er efterhånden tilbage i normal tilstand synes jeg. Vi mangler dig bare rigtig meget... dit humør, dit smil, dine kram - alt ved dig. Sad og så på billeder af dig igår... tror ikke du ser sur ud på et eneste billed jeg har af dig min lillebror.
I lørdags så vi den video optagelse fra begravelsen som forsvaret lavede. Det var virkelig hårdt at se det igen.... det var den smukkeste begravelse jeg nogensinde vil opleve. Det gjorde så ondt at se folk bagfra - hvordan folks hoveder hjælpeløst faldt ned på hinandens skuldre i gråd, og hvordan folk lagde armene om hinanden og rørte hinandens skuldre... bla. den kære Molle... Dine venner var de hårest ramte af de mennesker vi kunne se. Det gjorde bare så ondt.
I lørdags var der også midtvejs arrangement på Høvelte kaserne for alle pårørende. Vi var ikke med, men har fået rigtig mange hilsner fra de andre forældre osv.. Drengene dernede havde fået lov til at sende en video hilsen hjem til deres familier, som blev vist på mødet... Det havde været rigtig hårdt. For de havde allesammen sendt en specielt hilsen til dig og jonas! Der var blevet spillet jonas' sang til og alle de pårørende havde været meget påvirket. Vi får filmen at se senere... Du må aldrig være i tvivl om hvor meget de drenge savner dig! De tænker på dig hver eneste dag dernede og ved specielt Madsen og Jürgensen savner og mangler dig utroligt meget. Er sikker på du passer rigtig godt på dem alle dernede, så de kommer sikkert hjem igen. De er over halvvejs igennem nu og de første kommer hjem på leave allerede om nogle dage.
Jürgensen og Madsen har lovet at komme og besøge mor og far - Madsen har selvfølgelig bestilt venøbøffer - din yndlings ret.
Madsens mor er rigtig god til at skrive til vores lille mummi og hører om hun har det godt. De har aftalt at skulle drikke kaffe sammen - det tror jeg er rigtig godt... til dem begge...
Du kan være rigtig stolt af mor og far - de klarer det SÅ fantastisk godt. De holder hovedet højt og står sammen....
Elsker dig min kære lillebror,
Søs
Abonner på:
Opslag (Atom)

