Kære Simse,
Så er vi hjemme igen. En uge hjemmefra med familien... selvom man ikke kan sige familie uden dig.
Det var varmt, godt og hyggeligt.... vi fik slappet lidt af, men det giver jo altid tid til at tænke. Har tænkt meget på dig den sidste uge. Græd på vej hjem i flyveren idag - det er bare ligesom om at når man flyver oppe over skyerne så minder det om dig. Man siger jo altid at man kommer i himlen, og derfor gir det så god mening at når man er deroppe så burde du være der et sted.
Mor og far havde også en god uge, men tænker også på dig hele tiden. Vi blev alle lidt paf da der lige pludselig fra hotellets bar en aften lød "lemon tree". Mor blev meget ked af det :(
Har tænkt nogle rigtig dumme tanker de sidste par dage... ved du elskede mig og vi havde noget helt specielt sammen som bror og søster... men kan ikke få tanken om at jeg ikke har noget helt specifikt der bare var dig og mig. Ville så gerne der var en sang jeg vidste der fik dig til at tænke på mig eller jeg havde en der altid mindede mig om dig.... føler jeg "stjæler" fra laura hver gang jeg hører Hero fordi den ikke er min. Ligesom jeg elsker at høre Lemon tree... men det er stadig ikke din og min. Ved ikke om det er fordi jeg tænker så meget på det at jeg ikke kan komme i tanke om noget... ville bare sådan ønske.
Ville ønske du havde nået at skrive dine breve inden ulykken, så jeg kunne læse dine ord igen og igen om hvad ud end havde at sige. Så jeg vidste hvordan du havde det.... selvom jeg godt ved det inderst inde, så ville jeg så gerne have noget at holde fast i.
ved godt du aldrig vil have at jeg har det sådan, og at dine venner virkelig var det bedste, og er så glad for de har nogle ting sammen med dig... men kan ikke lade være med at være lidt misundelig selvom jeg ved vi havde så meget sammen... vil have mere...
fredag den 30. juli 2010
onsdag den 28. juli 2010
Tyrkiet
Kære Simon,
Har kun få minutters adgang til computer hernede i varmen, men måtte bare bruge lidt tid på at fortælle at jeg tænker på dig hele tiden. Savner dig rigtig meget, og du burde være her sammen med os... du ville elske det fem stjerners hotel i Izmir vi var på de sidste par dage - et crowne plaza selvfølgelig ;) Kunne lige forestille mig dig komme tøffende i sutter og badekåbe og så bare ned til poolen og nyde en drink og lege i vandet.
Tror alligevel du er her lidt sammen med os... skriver igen på fredag når vi kommer hjem.
Elsker dig min lillebror
Har kun få minutters adgang til computer hernede i varmen, men måtte bare bruge lidt tid på at fortælle at jeg tænker på dig hele tiden. Savner dig rigtig meget, og du burde være her sammen med os... du ville elske det fem stjerners hotel i Izmir vi var på de sidste par dage - et crowne plaza selvfølgelig ;) Kunne lige forestille mig dig komme tøffende i sutter og badekåbe og så bare ned til poolen og nyde en drink og lege i vandet.
Tror alligevel du er her lidt sammen med os... skriver igen på fredag når vi kommer hjem.
Elsker dig min lillebror
mandag den 19. juli 2010
hørte fra dig idag...
Vil lige tilføje lidt idag.... selvom mor og far ikke tror på alternativt, og du heller ikke - og jeg ikke er overbevist, men blot nysgerrig, tog jeg mod tilbudet idag om at blive healet.
Det var meget rart og afslappende, og fik nogle gode ting jeg skulle huske på og arbejde med. Specielt omkring mine følelser.
Da han havde healet mig, spurgte jeg til dig. Jeg kunne ikke fornemme dig, eller se dig, men han "fik kontakt" med dig.
Jeg ved stadig ikke om jeg tror på det, men selvom det måske var løgn var det rart at få nogle ting at vide.
Han mente ikke du var kommet videre, fordi du ikke havde fået lov at sige farvel til os. Så det sagde han for dig. Han sagde du elskede mig højt, hvilket jeg ved. Han kaldte mig søs, hvilket han ikke rigtig viste... men mest af alt sagde han at du havde det godt, og jeg skulle huske at være glad og prøve at komme videre. Du ville altid være der i minderne og det var okay at være glad igen. Det vigtigste var at du altid vil være der og beskytte mig fra hvor du nu er, for ingen skal gøre din søs fortræd.
Selvom det måske ikke var sandt, så føltes det godt at få at vide, og der blev givet slip på dig, så du også kunne komme videre.
Det var meget rart og afslappende, og fik nogle gode ting jeg skulle huske på og arbejde med. Specielt omkring mine følelser.
Da han havde healet mig, spurgte jeg til dig. Jeg kunne ikke fornemme dig, eller se dig, men han "fik kontakt" med dig.
Jeg ved stadig ikke om jeg tror på det, men selvom det måske var løgn var det rart at få nogle ting at vide.
Han mente ikke du var kommet videre, fordi du ikke havde fået lov at sige farvel til os. Så det sagde han for dig. Han sagde du elskede mig højt, hvilket jeg ved. Han kaldte mig søs, hvilket han ikke rigtig viste... men mest af alt sagde han at du havde det godt, og jeg skulle huske at være glad og prøve at komme videre. Du ville altid være der i minderne og det var okay at være glad igen. Det vigtigste var at du altid vil være der og beskytte mig fra hvor du nu er, for ingen skal gøre din søs fortræd.
Selvom det måske ikke var sandt, så føltes det godt at få at vide, og der blev givet slip på dig, så du også kunne komme videre.
Kære Simse,
Så må det være tid igen - dagene glider ud i et når man har ferie.... var det igår jeg skrev.. i forgårs eller længere siden? Ved bare det er på tide at skrive et par ord igen.
Var oppe forbi dit gravsted både idag og igår. Det er rart lige at kører derop forbi. Selvom jeg ikke laver noget andet end rette på lidt blomster og fjerne lidt blade, så er det dejligt at være "hos dig". Er som regel ikke alene, så siger ikke noget højt til dig... tænker bare på dig og savner dig!
Havde en lidt dårlig dag sammen med sømanden den anden dag... havde gået alle fars gamle billeder igennem helt tilbage til 2004. Billeder fra ferie, jul og nytår - billeder af dig og mig... ikke at jeg har forandret mig så meget, men du! Hold da op... Ved godt du er blevet meget voksen det sidste år eller to, men det er helt vildt at se billeder af dig bare fire år gamle. Du ligner en dreng. Ikke en mand som du stod i din ørken uniform søndagen inden ulykken.
Var gået ind i stuen efter at have lagt alle billederne over på sømandens disk så jeg kunne få dem med hjem, og da jeg senere kommer ind på værelset ligger sømanden helt stille foran den bærbar i sengen. Har skiftet til nattøj og er ved at lægge mig da jeg opdager han har tårer i øjnene. Det var bare lige en dårlig dag for ham også... en dag overvældet med savn efter at have set de billeder. Vi lå længe under dynen og så billeder af dig og snakkede om hvor de var taget osv. og bare om dig. Vi græd lidt og faldt i søvn sent helt udmattede af alle de følelser.
Er så bange for at glemme hvordan du altid duftede virkelig godt! Hvordan en kæmper krammer i dine arme føles. Hvordan du altid lige havde tid til at prikke en i siden selvom du havde travlt med mobilen. Hvordan du altid lige klappede en på håret og sagde "søs".... Kan godt huske du gjorde alt det her og vil jeg blive ved med... er bare så bange for at glemme følelsen og lugten og alt det andet... det hele var bare SÅ meget dig.
Der går ikke en dag hvor vi ikke snakker om dig. Hvor jeg ikke tænker på dig tusind gange. Hvor jeg ikke savner dig og mest af alt bare mangler dig.
Føler et ulideligt pres på mine skuldre for at stå helt alene tilbage... at skulle passe på mig selv, fordi jeg nu er det eneste mor og far har, men også nu er den eneste der kan passe på dem... som vi skulle have gjort sammen. Mangler min lillebror, min til tider storebror og mest min ven.
Så må det være tid igen - dagene glider ud i et når man har ferie.... var det igår jeg skrev.. i forgårs eller længere siden? Ved bare det er på tide at skrive et par ord igen.
Var oppe forbi dit gravsted både idag og igår. Det er rart lige at kører derop forbi. Selvom jeg ikke laver noget andet end rette på lidt blomster og fjerne lidt blade, så er det dejligt at være "hos dig". Er som regel ikke alene, så siger ikke noget højt til dig... tænker bare på dig og savner dig!
Havde en lidt dårlig dag sammen med sømanden den anden dag... havde gået alle fars gamle billeder igennem helt tilbage til 2004. Billeder fra ferie, jul og nytår - billeder af dig og mig... ikke at jeg har forandret mig så meget, men du! Hold da op... Ved godt du er blevet meget voksen det sidste år eller to, men det er helt vildt at se billeder af dig bare fire år gamle. Du ligner en dreng. Ikke en mand som du stod i din ørken uniform søndagen inden ulykken.
Var gået ind i stuen efter at have lagt alle billederne over på sømandens disk så jeg kunne få dem med hjem, og da jeg senere kommer ind på værelset ligger sømanden helt stille foran den bærbar i sengen. Har skiftet til nattøj og er ved at lægge mig da jeg opdager han har tårer i øjnene. Det var bare lige en dårlig dag for ham også... en dag overvældet med savn efter at have set de billeder. Vi lå længe under dynen og så billeder af dig og snakkede om hvor de var taget osv. og bare om dig. Vi græd lidt og faldt i søvn sent helt udmattede af alle de følelser.
Er så bange for at glemme hvordan du altid duftede virkelig godt! Hvordan en kæmper krammer i dine arme føles. Hvordan du altid lige havde tid til at prikke en i siden selvom du havde travlt med mobilen. Hvordan du altid lige klappede en på håret og sagde "søs".... Kan godt huske du gjorde alt det her og vil jeg blive ved med... er bare så bange for at glemme følelsen og lugten og alt det andet... det hele var bare SÅ meget dig.
Der går ikke en dag hvor vi ikke snakker om dig. Hvor jeg ikke tænker på dig tusind gange. Hvor jeg ikke savner dig og mest af alt bare mangler dig.
Føler et ulideligt pres på mine skuldre for at stå helt alene tilbage... at skulle passe på mig selv, fordi jeg nu er det eneste mor og far har, men også nu er den eneste der kan passe på dem... som vi skulle have gjort sammen. Mangler min lillebror, min til tider storebror og mest min ven.
onsdag den 14. juli 2010
tirsdag den 13. juli 2010
søndag den 11. juli 2010
Månedsdag...
Kære Simon,
Idag er det præcis en måned siden ulykken. Om lige præcis en time sad jeg for en måned siden - opløst af tårer med en livgarder i røret der fortalte mig den forfærdelige nyhed... en uforståelig nyhed der ingen mening gav.
Den gir stadig ikke mening for nogen.
På det tidspunkt viste mor og far det ikke endnu... men jeg viste de holdte og ventede på at de kom hjem, så de kunne overbringe nyheden.
Igår var vi alle samlet på kirkegården. Familien, Laura, Pia, Steffen og Mads. Solen bagte allerede selvom vi var der lidt i ti om formiddagen.
Far spurgte mig og jeg ville være den der satte din urne ned. Jeg var stærk og sagde ja, fordi jeg viste jeg ville fortryde det hvis jeg sagde nej, selvom at det ville være umenneskelig hårdt.
Vi stod alle samlet rundt om dit flotte gravsted og solen skinnede - du har fået den smukkeste sten. Livgardens logo i guld og rød - og din nye titel "Konstabel" står over dit navn. Du blev udnævnt at Oberst Lasse Harkjær til afskedsparaden i København d. 25 juni. Det var rigtig smukt.
Var meget nevøs da jeg tog urnen og skulle sænke dig ned. Jeg var SÅ bange for at gøre det forkert eller at du gled ud af mine hænder, selvom du ikke ville falde langt... det ville være forfærdeligt.... men det gik fint. Dine tre lykkefugle blev lagt ned sammen med, breve fra Pia og Lotte, din Brøndby billet fra Mads, og ellers en masse flotte blomster på din grav, efter der var blevet dækket til.
Vi var alle samlet bagefter til brunch på Schaumburg, familien og vennerne. Det var rart at få en god afslutning efter det, og at vi ikke bare alle gik hver vores retning bagefter. Vi fik snakket lidt, tænkt lidt og grinet lidt mens vi fik masser af pandekager :)
Jeg tror intet af det jeg foretager mig lige nu ikke minder om dig. Alt minder om dig. Alt er i din ånd...
Jeg aner ikke hvordan jeg skal klarer mig uden dig resten af mit liv.
Vi skulle være voksne sammen, og have noget helt fantastisk imellem vores egne familier når vi fik sådan nogen. Vi skulle stå sammen, og være sammen om at tage os af mor og far... Nu skal jeg alt det helt alene. Sømanden vil aldrig være det samme at have, som både dig og sømanden.
Jeg savner dig.
Søs
Idag er det præcis en måned siden ulykken. Om lige præcis en time sad jeg for en måned siden - opløst af tårer med en livgarder i røret der fortalte mig den forfærdelige nyhed... en uforståelig nyhed der ingen mening gav.
Den gir stadig ikke mening for nogen.
På det tidspunkt viste mor og far det ikke endnu... men jeg viste de holdte og ventede på at de kom hjem, så de kunne overbringe nyheden.
Igår var vi alle samlet på kirkegården. Familien, Laura, Pia, Steffen og Mads. Solen bagte allerede selvom vi var der lidt i ti om formiddagen.
Far spurgte mig og jeg ville være den der satte din urne ned. Jeg var stærk og sagde ja, fordi jeg viste jeg ville fortryde det hvis jeg sagde nej, selvom at det ville være umenneskelig hårdt.
Vi stod alle samlet rundt om dit flotte gravsted og solen skinnede - du har fået den smukkeste sten. Livgardens logo i guld og rød - og din nye titel "Konstabel" står over dit navn. Du blev udnævnt at Oberst Lasse Harkjær til afskedsparaden i København d. 25 juni. Det var rigtig smukt.
Var meget nevøs da jeg tog urnen og skulle sænke dig ned. Jeg var SÅ bange for at gøre det forkert eller at du gled ud af mine hænder, selvom du ikke ville falde langt... det ville være forfærdeligt.... men det gik fint. Dine tre lykkefugle blev lagt ned sammen med, breve fra Pia og Lotte, din Brøndby billet fra Mads, og ellers en masse flotte blomster på din grav, efter der var blevet dækket til.
Vi var alle samlet bagefter til brunch på Schaumburg, familien og vennerne. Det var rart at få en god afslutning efter det, og at vi ikke bare alle gik hver vores retning bagefter. Vi fik snakket lidt, tænkt lidt og grinet lidt mens vi fik masser af pandekager :)
Jeg tror intet af det jeg foretager mig lige nu ikke minder om dig. Alt minder om dig. Alt er i din ånd...
Jeg aner ikke hvordan jeg skal klarer mig uden dig resten af mit liv.
Vi skulle være voksne sammen, og have noget helt fantastisk imellem vores egne familier når vi fik sådan nogen. Vi skulle stå sammen, og være sammen om at tage os af mor og far... Nu skal jeg alt det helt alene. Sømanden vil aldrig være det samme at have, som både dig og sømanden.
Jeg savner dig.
Søs
onsdag den 7. juli 2010
Endnu en dårlig dag til statistikken...
Kære Simon,
Vil gerne have lov til at tage denne dag - rive den ud og lægge den over i bunken med dårlige dage. Sammen med igår vel at mærke.
Er SÅ træt... kan ikke koncentrere mig overhovedet og vil bare hjem. Har ingen energi, og for første gang siden jeg kom tilbage på arbejde, måtte jeg sætte mig ud på toilettet og tude. Ikke fordi jeg ville... vil gerne være stærk herude, men kunne simpelthen ikke mere.
Glæder mig til om en lille time, så pakker jeg sammen og tager hjem for idag. Så er der kun 1,5 dag tilbage inden ferie.
Er rigtig bange - bange for at give slip når vi får ferie. Tror både sømanden og jeg får det svært i weekenden og næste uge. For vi har kæmpet og koncentreret os om vores arbejde og vores eksamener de sidste uger for at komme igennem og gå på ferie. Tror det kommer til at gøre rigtig ondt lige pludselig at skulle slappe af og have tid til at tænke og til at savne dig.
Kan mærke jeg slet ingen energi har tilbage til det sidste arbejde. Venter kun på at jeg kan sparke min krop væk fra stolen og på et tog hjem... for det er det eneste der sidder herude tilbage - hjernen er gået hjem for denne uge.
Gud hvor jeg savner dig idag... virkelig savner dig. Dybt. Savner også sømanden idag, selvom han er lige tæt på... trænger til et kram.
Det gør sømanden i øvrigt også for det flotte 10 og 12 tal han scorede idag. Er stolt.
Søs
Vil gerne have lov til at tage denne dag - rive den ud og lægge den over i bunken med dårlige dage. Sammen med igår vel at mærke.
Er SÅ træt... kan ikke koncentrere mig overhovedet og vil bare hjem. Har ingen energi, og for første gang siden jeg kom tilbage på arbejde, måtte jeg sætte mig ud på toilettet og tude. Ikke fordi jeg ville... vil gerne være stærk herude, men kunne simpelthen ikke mere.
Glæder mig til om en lille time, så pakker jeg sammen og tager hjem for idag. Så er der kun 1,5 dag tilbage inden ferie.
Er rigtig bange - bange for at give slip når vi får ferie. Tror både sømanden og jeg får det svært i weekenden og næste uge. For vi har kæmpet og koncentreret os om vores arbejde og vores eksamener de sidste uger for at komme igennem og gå på ferie. Tror det kommer til at gøre rigtig ondt lige pludselig at skulle slappe af og have tid til at tænke og til at savne dig.
Kan mærke jeg slet ingen energi har tilbage til det sidste arbejde. Venter kun på at jeg kan sparke min krop væk fra stolen og på et tog hjem... for det er det eneste der sidder herude tilbage - hjernen er gået hjem for denne uge.
Gud hvor jeg savner dig idag... virkelig savner dig. Dybt. Savner også sømanden idag, selvom han er lige tæt på... trænger til et kram.
Det gør sømanden i øvrigt også for det flotte 10 og 12 tal han scorede idag. Er stolt.
Søs
Forsvaret... Come ON!!
Kære Simon,
Igår var en ok dag... eller faktisk ikke i sidste ende, hvis man nu skal opveje. Arbejdsdagen på hotellet gik helt automatisk. Tog dog en pause for mig selv, og gik en tur over i fields og fik frisk luft i stedet for frokost med de andre. Kunne bare ikke lige overskue det igår.
Havde SÅ ondt det sidste af dagen. Min mave var i konstant krampe og kæmpede virkelig en kamp for at komme hjem på cyklen selvom jeg havde allermest lyst til bare at vælte til den ene side og ligge mig i foster stilling i græsset... og bare blive liggende til sømanden fandt mig på et tidspunkt.
Snakkede med lille mummi i telefonen igår. Har hele tiden synes forsvaret har været fantastiske omkring alt der er sket og at de har taget så godt af os. Igår glemte jeg det dog.... mummi fortalte at de havde fået at vide de ingen erstatning ville få (ikke at de forventede det eller håbede på det....) fra forsvaret fordi ulykken var sket herhjemme og ikke i Afghanistan.
SOM OM DIT LIV IKKE HAR BETYDET LIGE SÅ MEGET SOM DE ANDRES DERNEDE
SOM OM DIT LIV IKKE ER LIGE SÅ MEGET VÆRD
SOM OM VI IKKE MANGLER DIG LIGE SÅ MEGET SOM DE ANDRE DER HAR MISTET EN DE ELSKER
SOM OM DU IKKE GAV LIGE SÅ MEGET SOM DE GJORDE!
Er indebrændt.... ikke omkring erstatningen, men princippet i at de ikke vurdere at du - vores Simon ikke skulle være berettiget til akkurat det samme som de kollegaer der nåede afsted.
Er Rystet... og sur... og alt muligt andet jeg ikke lige kan komme på.
Mummi og papsi er i Karup for at få den offentlige rapport omkring ulykken idag. De har heldigvis Brian med til at støtte dem. Der vil helt sikkert også blive diskuteret overnævnte beslutning....
Har hjemve og glæder mig til fredag. Kysser bamserullebarn hver dag og tænker på dig....
Igår var en ok dag... eller faktisk ikke i sidste ende, hvis man nu skal opveje. Arbejdsdagen på hotellet gik helt automatisk. Tog dog en pause for mig selv, og gik en tur over i fields og fik frisk luft i stedet for frokost med de andre. Kunne bare ikke lige overskue det igår.
Havde SÅ ondt det sidste af dagen. Min mave var i konstant krampe og kæmpede virkelig en kamp for at komme hjem på cyklen selvom jeg havde allermest lyst til bare at vælte til den ene side og ligge mig i foster stilling i græsset... og bare blive liggende til sømanden fandt mig på et tidspunkt.
Snakkede med lille mummi i telefonen igår. Har hele tiden synes forsvaret har været fantastiske omkring alt der er sket og at de har taget så godt af os. Igår glemte jeg det dog.... mummi fortalte at de havde fået at vide de ingen erstatning ville få (ikke at de forventede det eller håbede på det....) fra forsvaret fordi ulykken var sket herhjemme og ikke i Afghanistan.
SOM OM DIT LIV IKKE HAR BETYDET LIGE SÅ MEGET SOM DE ANDRES DERNEDE
SOM OM DIT LIV IKKE ER LIGE SÅ MEGET VÆRD
SOM OM VI IKKE MANGLER DIG LIGE SÅ MEGET SOM DE ANDRE DER HAR MISTET EN DE ELSKER
SOM OM DU IKKE GAV LIGE SÅ MEGET SOM DE GJORDE!
Er indebrændt.... ikke omkring erstatningen, men princippet i at de ikke vurdere at du - vores Simon ikke skulle være berettiget til akkurat det samme som de kollegaer der nåede afsted.
Er Rystet... og sur... og alt muligt andet jeg ikke lige kan komme på.
Mummi og papsi er i Karup for at få den offentlige rapport omkring ulykken idag. De har heldigvis Brian med til at støtte dem. Der vil helt sikkert også blive diskuteret overnævnte beslutning....
Har hjemve og glæder mig til fredag. Kysser bamserullebarn hver dag og tænker på dig....
Abonner på:
Opslag (Atom)