Nogen gange bliver jeg helt ked af jeg ikke ringede til dig den dag sømanden og jeg blev forlovet. Jeg tænker faktisk ret ofte på det - og fortryder hver gang at jeg blot sendte dig en sms.... en sms med så stor en nyhed - ved virkelig ikke hvad jeg tænkte på?
Du ringede mig op lige bagefter - og var super glad og ønskede rigtig mange gange tillykke... du var så oprigtig glad og lykkelig på mine vegne og jeg elsker dig for det...

Hvorfor ringede jeg ikke bare selv til dig i første omgang? Jeg forstår slet ikke hvordan jeg har kunnet synes en sms var ok... :(

Savner dig rigtig meget.

Søs