Velkommen hjem ISAF10

Kære Simon,

Idag var der hjemkomst parade for ISAF10. Vi var inviteret specielt. Jeg havde glædet mig og samtidig også frygtet dagen lidt - for det var mærkeligt både at skulle se din gruppe... alle drengene... men også at få ribbet op i en lille smule helede sår.

Vi startede med frokost på Garder kasernen i Gothersgade. Sammen med de fem andre familier der har mistet. Det blev et gensyn med Jonas' familie og et hej til de fire vi ikke havde mødt før. Det var dejligt at sidde og snakke og være i samme båd. Ikke at skulle stå udenfor med alle de glade mennesker der stod og krammede deres soldater.

Da det blev tid til starten af paraden gik vi ud igen for at hører de første taler.... det var hårdt og du blev nævnt flere gange. Stod med Dannebrog i den ene hånd og Heino i den anden - og tårene trillede bare...
Vi gik sammen med Madsens familie ned til storkepsringvandet for at stå godt til når paraden skulle gå forbi op mod rådshuspladsen. Vi stod aller forest. Vi vidste hvor drengene skulle komme - nemlig bagerst i første gruppe. Og der kom de pludselig alle sammen,først med en rørt Kaptajn Berger og derefter med Jürgensen foran MSS drengene. Folk hujede, klappede og viftede.... det gjorde jeg også... alle tre dele, samtidig med jeg græd - ved ikke hvordan jeg fik det kordineret. Ved kun jeg slet ikke fik taget billeder som jeg ville have haft gjort....

Da de var gået fordi, fulgte vi trop op til Rådhuspladsen. Her var samling og taler. Du blev ved navn nævnt flere gange... det er en meget speciel følelse når ens lillebror bliver nævnt foran flere tusinde mennesker på den måde. Tårene trillede igen. Følte alle på hele pladsen kunne se det var os der hørte sammen med dig. følte mig helt gennemsigtig.

Vi tilbragte tiden efter sammen med Madsens familie. Drengene var taget afsted - de skal i aften holde stor fest og ville drikke en øl for dig! Forstår virkelig hvorfor dig og Madsen kom så godt ud af det sammen.... hold op vores familier ligner hinanden meget. Snakkede meget med hans to søstre - de var virkelig søde... jeg håber ikke det er sidste gang vi har set dem.