fredag den 31. december 2010

Godt Nytår....

Godt nytår lillebror.

Vi har været oppe forbi dig her til middag og hilse på - og ønske dig et godt nytår. Tænk at om få timer faktisk skal til at skrive 2011.... det bliver egentlig et spændende dejligt år, men det føles helt forkert at skulle give slip på det år hvor vi mistede dig. At skulle give slip og komme videre - det virker bare forkert. Som om man glemmer, selvom det aldrig ville ske.

Jeg savner dig, Vi savner dig.... vender stærkt tilbage til dig i det nye år med masser af nyheder, ønsker og ting jeg gerne vil dele med dig.

Elsker dig,
Søs

fredag den 24. december 2010

Julen...

Min kære elskede lillebror.

I dag er det d. 24 december... juledag... snart juleaften. Det er længe siden jeg har skrevet til dig, men gud hvor har jeg sendt dig mange tanker, men det ved du jo. Det har været en travl måned og den er gået så hurtigt.... Det er mærkeligt at sidde her på en aften man har set frem til, og så være trist. Det har også været en rigtig dejlig dag, men det er og vil jo være mærkeligt at du ikke er her.
Jeg sidder og ser Disneys juleshow.... det så vi ALTID sammen. Sådan skulle det bare være hver år lige meget hvor gamle vi end var blevet. I år bruger jeg det så som baggrund til at skrive min jule hilsen til dig.
Du forstår slet ikke hvor savnet du er i dag... specielt i dag. Lige fra da vi så "Et juleeventyr" i morges til vi stod for lidt siden og lavede Ris a la mande. Du mangler i det hele.

Havde egentlig tænkt at jeg ville skrive dig en lang smøre herinde i aften og virkelig tage mig god tid, men kan mærke tårerne presse på og kan faktisk ikke helt koncentrere mig. Kan bare fortælle dig at du jeg savner dig mere end nogensinde og elsker dig min kære lillebror. Vi var oppe hos dig i middags og ønske dig glædelig jul.... Jeg sætter et billede ind deroppe fra og så et af årets juletræ pyntet af Heino, far og jeg.
Vi vil tænke på dig tusindevis af gange i aften, og jeg ved du er med.





Din søs

tirsdag den 7. december 2010

lidt af hver...

Hej Simse,

Det er nogle dage siden jeg sidst har skrevet. Nogle ret gode dage, men også hårde dage. Vi har været hjemme og fejre min fødselsdag... Det var skønt at være hjemme lidt og se hele familien. Steffen, Karina og Mads kom også til min fødselsdag - det var rigtig dejligt se dem :) det var også super hårdt, for du manglede jo virkelig.... Kunne også mærke på drengene at de var rigtig glade for at komme, men at det samtidig fik dem til at savne dig mere.... :(

Jeg græd da vi skulle hjem søndag. Var slet ikke klar til at skulle sige farvel og tage hjem.... følte mig som en lille pige der ikke ville give slip på sin mor og far. Græd næsten hele vejen hjem også... kunne slet ikke få hold på det igen... tæller virkelig dage til vi skal hjem igen.

Savner dig virkelig.... igår var det et 1/2 år siden vi så dig for sidste gang. På lørdag er det et 1/2 år siden ulykken... det er helt uvirkeligt at det hele bare er gået videre så længe uden dig.

Elsker dig,
Søs

fredag den 3. december 2010

Hip hurra....

Min søde lillebror,

Idag er det min fødselsdag. 25 år.. .tænk engang :) Jeg har allerede fået mange hilsner og krammere. Imorges stod vi tidlig op, så vi kunne nå at få rundstykker med mor og far, inden jeg skulle på arbejde og sømanden i skole. Om lidt kommer de og henter mig, og så kører vi mod Tvis :)
Det bliver dejligt at komme hjem. Dejligt at blive fejret - og mest af alt dejligt at komme op forbi dig. Det glæder jeg mig virkelig til... mor siger man næsten ikke kan se bamserullebarn og dekorationerne for sne :)

Det bliver både rart og mærkeligt at familien bliver samlet i morgen.... du vil blive manglet og savner i vores selskab.

Nu er det snart et 1/2 år siden. Det er helt uvirkelig.

Nå - det var bare et par hurtige tanker fra mig....

Søs

mandag den 29. november 2010

Længe siden

Min lillebror,

har ikke skrevet længe synes jeg... det føles i hvert fald sådan. tror ikke rigtig jeg har haft behovet - eller måske tiden. på den gode måde...
føler nogen gange lidt at jeg skal skrive en halv side om hvor meget jeg savner dig.... det gør jeg - tro mig... men lige i de sidste par dage har jeg ikke haft så stor behov for at skulle udtrykke det.
mor og far kommer på torsdag.... de skal til julekoncert jo. på fredag er det min fødselsdag. glæder mig super meget... det bliver skønt.

tænker på dig, savner dig...

Søs

fredag den 19. november 2010

Julekort

Har lavet julekort til familien og vennerne med dette digt i:

Nu er det atter juletid.
Med tankernes opfindsomhed
der drysser sne fra himlen,
de blander sig med englekys
oplyses af et Nordenlys
i stjernenattevrimlen

Og julehjerter daler ned
med julehjertets stille fred,
er pyntet med krystaller.
Må ensomhed - personligt tab
bli' dæmpet af de hjerteslag
der ned fra himlen falder.

Der drysser hvide engleflor
der kysses af et englekor
opsluger sorg og smerte.
I Nordenlysets smukke skær
et julekys vi sender jer
en tanke fra vort hjerte.


Da jeg læste det var jeg slet ikke i tvivl om at det var det som der skulle med...
Savner dig idag Simse.....

Har lige været til frokost med min søde kollega Lars. Vi snakkede om weekendens planer... Han skal hjem til hans mor i aften og spise, da det idag er lige præcis et 1/2 år siden hans far døde.
Ja afdelingen herude blev ret ramt i mere end en forstand på meget kort tid.
Lars far døde under en bjergbestigning i Tibet... det var også i nyhederne, og familien måtte vente på at han blev frigivet og fløjet hjem og alt muligt.... :(
Lars er meget stille. Af natur, og ikke kun efter at han mistede sin far... derfor er det også rigtig svært at gøre noget. Jeg snakker tit om dig sammen med ham. For tror at det hjælper en lille smule, at jeg gerne vil snakke om det, selvom han ikke gør det så meget... For selvom det måske handler om dig, så handler det jo i bund og grund altid om tab og sorg - og det kan han jo forholde sig til.
Får tit lyst til at gå over og give ham et kram, fordi jeg ikke kan finde ud af hvordan han har det. Han bor alene, og har jo ikke en dejlig kæreste ligesom mig, som man kan sparre med på sine gode og dårlige dage.... Så jeg prøver at være lidt ekstra opmærksom på ham, og være en god ven.

Om 17 dage er det et halvt år siden jeg sidst krammede dig... det er mærkeligt...

Idag spillede de Lemon Tree i radioen... blev helt stille... kan godt lide at hører den - men normalt vælger jeg selv hvornår, og man bliver en lille smule overrasket så, når det lige pludselig kommer ud af højtalerne fra Nova fm.

Søs

mandag den 15. november 2010

En lille opdatering...

Min kære lillebror,

Det er ved at være en del dage siden jeg har skrevet. Skrev ikke engang i torsdags - da det var fem måneder siden ulykken. Det er lidt mærkeligt... Gud hvor er det ved at være længe siden nu... tiden flyver og alligevel står det hele stille. Selvom vi klarer os okay, og det hele jo går videre... så føles det inderst inde som om man holder vejret indtil du kommer tilbage. Det lyder mærkeligt, men sådan føles det.
I torsdags var sømanden og jeg i Tivoli og se den nye jule udstilling. Det var dårligt vejr, så vi brugte det meste at tiden på Påfuglen, med at få flæskesteg og ris a la mande. Det vil ALTID minde mig om dig når jeg får ris a la mande... du ved selv hvorfor :)
Vi slappede af fredag aften, og lørdag formiddag indtog de tre bukkebruse m. følge København :) Det har været to rigtig gode dage hvor vi har hygget, spist lækker frokost, været i Tivoli, Nyhavn, Amalienborg osv... ja rigtig turister med mor, far, mostrene og deres mænd. Det har bare været mærkeligt at du ikke også kom... vi er jo vant til at når der er besøg, så kom du ude fra kasernen og skulle låne en sofa og være med til det hele. Det savner jeg.

Mor og far kommer igen allerede d. 2 december. De er inviteret til en julekoncert i Holmens kirke af støttegruppen. De ved ikke helt hvad det går ud på... sømanden og jeg er ikke inviteret. Kun mor og far, og Jonas' forældre. Måske er det fordi de er blevet indstillet til et legat... det krydser jeg fingre for. Det ville være et anerkendende skulderklap at få. Det har de fortjent.

Jeg tænker meget på dig de her dage.. jo mere vi nærmer os december, jo hårdere synes jeg det er at vi ikke skal være sammen hele julen som vi plejer. Der er lidt over to uger til min fødselsdag... den første familie fødselsdag uden dig faktisk.

Igår blev der dræbt endnu en soldat i Afghanistan. En fra Bravo kompagniet. Det gør rigtig ondt inden i hver gang man hører om en ny... drengene dernede er halvvejs nu, og de fleste morter drenge kommer hjem på leave i denne uge. Jeg tror måske de har planer om at besøge mor og far... det ville være stort.

Sender til sidst en lille tanke til Laura, fordi jeg kan mærke hun ikke har det helt nemt for tiden. Det kræver meget overskud at finde tid til både en masse kammerater, familie, musik, skole og alt det frivillige hun render og laver... Selvom man måske ikke er ked af det en dag, skal man huske at hjernen stadig har afsat lige så meget energi af til at sørge... så selvom man faktisk ikke bruger alt den afsatte energi på at være ked af det den dag, så kan det ikke bruges på andet... Man skal passe på sig selv. Selvom man ikke tror det, så forstår folk godt hvis man siger fra en gang imellem og ikke kan klarer det hele. Det mister man ingen af, man passer kun på sig selv.

Søs

søndag den 7. november 2010

Snart december uden dig...

Min kære lillebror,

Idag er det d. 7 november... det betyder der er under en måned til min fødselsdag... at det snart er december... at det snart er første advent... og mest af alt, at vi snart går en tid imøde jeg forbinder med dig.

Det er ved at være koldt ude, og der hænger en ny vinterjakke i garderoben. Strik er fundet frem og lige nu sidder jeg faktisk i en stor poncho, med fødderne oppe i sofaen og spiser ris'a'la'mande mens der er tændte sterainlys i hele stuen. Det er første gang i år vi har fået det, men var lige i humør til det... både og faktisk.
Har nemlig hygget mig alene idag mens sømanden fik poleret bilen hos en mekaniker. Har gået en lille tur, siddet på baresso og nydt en dejlig kop kaffe og et modeblad, og så har jeg hørt julemusik.... ja i know... julemusik - måske lidt tidligt - men du kender mig jo. Lige så snart vi skriver November så er jeg i stemning og parat til julemusik. ELSKER julemusik....
Idag græd jeg da jeg satte det på ipoden på vej hjem fra centeret.... lidt pinligt at de forbipasserende kiggede, men kunne simpelthen ikke styrer det :( Det gik pludselig op for mig at det jo ikke kun er juleaften du vil mangle... du vil mangle fra nu af og de næste to månder i alt der drejer sig om jul... ja ikke at du ikke vil mangle ellers, men bare ekstra meget.
Du og jeg er rigtige julebørn. Det er vi takket være mor og far... fordi det altid har været en speciel tid i vores familie. December betyder familie hygge, fødselsdag, lækker mad og hjemme bag og konfekt. Det skal vi jo også i år, men uden dig. Det bliver så hårdt....
Ikke nok med vi skal kæmpe kampen mod mørket og kulden, så skal vi også holde hianden ekstra oppe.... det bliver rigtig svært. Mor og far er bemkyret for farmor... det kan jeg ikke lide :(

Det bliver mærkeligt at skulle fejre sin fødselsdag snart uden dig. At du ikke skal være der sammen med os andre. At du ikke skal tulre rundt inden gæsterne kommer og være i vejen eller sidde inde foran computeren. Jeg har inviteret Mads og Steffen til middag sammen med familien - det bliver rart de er der.

Jeg glæder mig til at der skal bages og laves konfekt. Der er traditionen tro købt marcipan i tyskland :) Det plejer du altid at være med til. Mor og far tog afsted alene i år. Jeg har købt ind til noget julepynt jeg skal prøve at lave i år... jeg er ved at være en rigtig hausfrau med madlavning, bageri og femina ha ha.... og gud hvor jeg faktisk nyder det! Kan mærke jeg glæder mig mere og mere til at bive voksen og tankerne om mor-rollen, eget hus og et liv sammen med sømanden... jeg mangler kun en bror og hans familie, som man skulle være sammen med og dele ens lykke med...

Gud hvor jeg savner dig...
Søs

lørdag den 6. november 2010

Simsen min...

Savner dig rigtig meget idag. Vi har lige set "Remember me" og må indrømme at selvom jeg har set den før, så slår den altså ti gange hårdere når man selv har mistet... prøv da lige at være lidt emotional cutter Maria?? dumt gjort... måske, men også rart bare at lukke lidt op for det hele, og få lov til at være en smule ked af det.

var til håndlæser sidste weekend - du ved hvad jeg gerne vil fortælle dig, men skriver det ikke... er bare glad for at det ser ud til at blive bedre det hele.... jeg ved du er der et sted.

Elsker dig,
søs