Har lavet julekort til familien og vennerne med dette digt i:
Nu er det atter juletid.
Med tankernes opfindsomhed
der drysser sne fra himlen,
de blander sig med englekys
oplyses af et Nordenlys
i stjernenattevrimlen
Og julehjerter daler ned
med julehjertets stille fred,
er pyntet med krystaller.
Må ensomhed - personligt tab
bli' dæmpet af de hjerteslag
der ned fra himlen falder.
Der drysser hvide engleflor
der kysses af et englekor
opsluger sorg og smerte.
I Nordenlysets smukke skær
et julekys vi sender jer
en tanke fra vort hjerte.
Da jeg læste det var jeg slet ikke i tvivl om at det var det som der skulle med...
fredag den 19. november 2010
Savner dig idag Simse.....
Har lige været til frokost med min søde kollega Lars. Vi snakkede om weekendens planer... Han skal hjem til hans mor i aften og spise, da det idag er lige præcis et 1/2 år siden hans far døde.
Ja afdelingen herude blev ret ramt i mere end en forstand på meget kort tid.
Lars far døde under en bjergbestigning i Tibet... det var også i nyhederne, og familien måtte vente på at han blev frigivet og fløjet hjem og alt muligt.... :(
Lars er meget stille. Af natur, og ikke kun efter at han mistede sin far... derfor er det også rigtig svært at gøre noget. Jeg snakker tit om dig sammen med ham. For tror at det hjælper en lille smule, at jeg gerne vil snakke om det, selvom han ikke gør det så meget... For selvom det måske handler om dig, så handler det jo i bund og grund altid om tab og sorg - og det kan han jo forholde sig til.
Får tit lyst til at gå over og give ham et kram, fordi jeg ikke kan finde ud af hvordan han har det. Han bor alene, og har jo ikke en dejlig kæreste ligesom mig, som man kan sparre med på sine gode og dårlige dage.... Så jeg prøver at være lidt ekstra opmærksom på ham, og være en god ven.
Om 17 dage er det et halvt år siden jeg sidst krammede dig... det er mærkeligt...
Idag spillede de Lemon Tree i radioen... blev helt stille... kan godt lide at hører den - men normalt vælger jeg selv hvornår, og man bliver en lille smule overrasket så, når det lige pludselig kommer ud af højtalerne fra Nova fm.
Søs
Har lige været til frokost med min søde kollega Lars. Vi snakkede om weekendens planer... Han skal hjem til hans mor i aften og spise, da det idag er lige præcis et 1/2 år siden hans far døde.
Ja afdelingen herude blev ret ramt i mere end en forstand på meget kort tid.
Lars far døde under en bjergbestigning i Tibet... det var også i nyhederne, og familien måtte vente på at han blev frigivet og fløjet hjem og alt muligt.... :(
Lars er meget stille. Af natur, og ikke kun efter at han mistede sin far... derfor er det også rigtig svært at gøre noget. Jeg snakker tit om dig sammen med ham. For tror at det hjælper en lille smule, at jeg gerne vil snakke om det, selvom han ikke gør det så meget... For selvom det måske handler om dig, så handler det jo i bund og grund altid om tab og sorg - og det kan han jo forholde sig til.
Får tit lyst til at gå over og give ham et kram, fordi jeg ikke kan finde ud af hvordan han har det. Han bor alene, og har jo ikke en dejlig kæreste ligesom mig, som man kan sparre med på sine gode og dårlige dage.... Så jeg prøver at være lidt ekstra opmærksom på ham, og være en god ven.
Om 17 dage er det et halvt år siden jeg sidst krammede dig... det er mærkeligt...
Idag spillede de Lemon Tree i radioen... blev helt stille... kan godt lide at hører den - men normalt vælger jeg selv hvornår, og man bliver en lille smule overrasket så, når det lige pludselig kommer ud af højtalerne fra Nova fm.
Søs
mandag den 15. november 2010
En lille opdatering...
Min kære lillebror,
Det er ved at være en del dage siden jeg har skrevet. Skrev ikke engang i torsdags - da det var fem måneder siden ulykken. Det er lidt mærkeligt... Gud hvor er det ved at være længe siden nu... tiden flyver og alligevel står det hele stille. Selvom vi klarer os okay, og det hele jo går videre... så føles det inderst inde som om man holder vejret indtil du kommer tilbage. Det lyder mærkeligt, men sådan føles det.
I torsdags var sømanden og jeg i Tivoli og se den nye jule udstilling. Det var dårligt vejr, så vi brugte det meste at tiden på Påfuglen, med at få flæskesteg og ris a la mande. Det vil ALTID minde mig om dig når jeg får ris a la mande... du ved selv hvorfor :)
Vi slappede af fredag aften, og lørdag formiddag indtog de tre bukkebruse m. følge København :) Det har været to rigtig gode dage hvor vi har hygget, spist lækker frokost, været i Tivoli, Nyhavn, Amalienborg osv... ja rigtig turister med mor, far, mostrene og deres mænd. Det har bare været mærkeligt at du ikke også kom... vi er jo vant til at når der er besøg, så kom du ude fra kasernen og skulle låne en sofa og være med til det hele. Det savner jeg.
Mor og far kommer igen allerede d. 2 december. De er inviteret til en julekoncert i Holmens kirke af støttegruppen. De ved ikke helt hvad det går ud på... sømanden og jeg er ikke inviteret. Kun mor og far, og Jonas' forældre. Måske er det fordi de er blevet indstillet til et legat... det krydser jeg fingre for. Det ville være et anerkendende skulderklap at få. Det har de fortjent.
Jeg tænker meget på dig de her dage.. jo mere vi nærmer os december, jo hårdere synes jeg det er at vi ikke skal være sammen hele julen som vi plejer. Der er lidt over to uger til min fødselsdag... den første familie fødselsdag uden dig faktisk.
Igår blev der dræbt endnu en soldat i Afghanistan. En fra Bravo kompagniet. Det gør rigtig ondt inden i hver gang man hører om en ny... drengene dernede er halvvejs nu, og de fleste morter drenge kommer hjem på leave i denne uge. Jeg tror måske de har planer om at besøge mor og far... det ville være stort.
Sender til sidst en lille tanke til Laura, fordi jeg kan mærke hun ikke har det helt nemt for tiden. Det kræver meget overskud at finde tid til både en masse kammerater, familie, musik, skole og alt det frivillige hun render og laver... Selvom man måske ikke er ked af det en dag, skal man huske at hjernen stadig har afsat lige så meget energi af til at sørge... så selvom man faktisk ikke bruger alt den afsatte energi på at være ked af det den dag, så kan det ikke bruges på andet... Man skal passe på sig selv. Selvom man ikke tror det, så forstår folk godt hvis man siger fra en gang imellem og ikke kan klarer det hele. Det mister man ingen af, man passer kun på sig selv.
Søs
Det er ved at være en del dage siden jeg har skrevet. Skrev ikke engang i torsdags - da det var fem måneder siden ulykken. Det er lidt mærkeligt... Gud hvor er det ved at være længe siden nu... tiden flyver og alligevel står det hele stille. Selvom vi klarer os okay, og det hele jo går videre... så føles det inderst inde som om man holder vejret indtil du kommer tilbage. Det lyder mærkeligt, men sådan føles det.
I torsdags var sømanden og jeg i Tivoli og se den nye jule udstilling. Det var dårligt vejr, så vi brugte det meste at tiden på Påfuglen, med at få flæskesteg og ris a la mande. Det vil ALTID minde mig om dig når jeg får ris a la mande... du ved selv hvorfor :)
Vi slappede af fredag aften, og lørdag formiddag indtog de tre bukkebruse m. følge København :) Det har været to rigtig gode dage hvor vi har hygget, spist lækker frokost, været i Tivoli, Nyhavn, Amalienborg osv... ja rigtig turister med mor, far, mostrene og deres mænd. Det har bare været mærkeligt at du ikke også kom... vi er jo vant til at når der er besøg, så kom du ude fra kasernen og skulle låne en sofa og være med til det hele. Det savner jeg.
Mor og far kommer igen allerede d. 2 december. De er inviteret til en julekoncert i Holmens kirke af støttegruppen. De ved ikke helt hvad det går ud på... sømanden og jeg er ikke inviteret. Kun mor og far, og Jonas' forældre. Måske er det fordi de er blevet indstillet til et legat... det krydser jeg fingre for. Det ville være et anerkendende skulderklap at få. Det har de fortjent.
Jeg tænker meget på dig de her dage.. jo mere vi nærmer os december, jo hårdere synes jeg det er at vi ikke skal være sammen hele julen som vi plejer. Der er lidt over to uger til min fødselsdag... den første familie fødselsdag uden dig faktisk.
Igår blev der dræbt endnu en soldat i Afghanistan. En fra Bravo kompagniet. Det gør rigtig ondt inden i hver gang man hører om en ny... drengene dernede er halvvejs nu, og de fleste morter drenge kommer hjem på leave i denne uge. Jeg tror måske de har planer om at besøge mor og far... det ville være stort.
Sender til sidst en lille tanke til Laura, fordi jeg kan mærke hun ikke har det helt nemt for tiden. Det kræver meget overskud at finde tid til både en masse kammerater, familie, musik, skole og alt det frivillige hun render og laver... Selvom man måske ikke er ked af det en dag, skal man huske at hjernen stadig har afsat lige så meget energi af til at sørge... så selvom man faktisk ikke bruger alt den afsatte energi på at være ked af det den dag, så kan det ikke bruges på andet... Man skal passe på sig selv. Selvom man ikke tror det, så forstår folk godt hvis man siger fra en gang imellem og ikke kan klarer det hele. Det mister man ingen af, man passer kun på sig selv.
Søs
søndag den 7. november 2010
Snart december uden dig...
Min kære lillebror,
Idag er det d. 7 november... det betyder der er under en måned til min fødselsdag... at det snart er december... at det snart er første advent... og mest af alt, at vi snart går en tid imøde jeg forbinder med dig.
Det er ved at være koldt ude, og der hænger en ny vinterjakke i garderoben. Strik er fundet frem og lige nu sidder jeg faktisk i en stor poncho, med fødderne oppe i sofaen og spiser ris'a'la'mande mens der er tændte sterainlys i hele stuen. Det er første gang i år vi har fået det, men var lige i humør til det... både og faktisk.
Har nemlig hygget mig alene idag mens sømanden fik poleret bilen hos en mekaniker. Har gået en lille tur, siddet på baresso og nydt en dejlig kop kaffe og et modeblad, og så har jeg hørt julemusik.... ja i know... julemusik - måske lidt tidligt - men du kender mig jo. Lige så snart vi skriver November så er jeg i stemning og parat til julemusik. ELSKER julemusik....
Idag græd jeg da jeg satte det på ipoden på vej hjem fra centeret.... lidt pinligt at de forbipasserende kiggede, men kunne simpelthen ikke styrer det :( Det gik pludselig op for mig at det jo ikke kun er juleaften du vil mangle... du vil mangle fra nu af og de næste to månder i alt der drejer sig om jul... ja ikke at du ikke vil mangle ellers, men bare ekstra meget.
Du og jeg er rigtige julebørn. Det er vi takket være mor og far... fordi det altid har været en speciel tid i vores familie. December betyder familie hygge, fødselsdag, lækker mad og hjemme bag og konfekt. Det skal vi jo også i år, men uden dig. Det bliver så hårdt....
Ikke nok med vi skal kæmpe kampen mod mørket og kulden, så skal vi også holde hianden ekstra oppe.... det bliver rigtig svært. Mor og far er bemkyret for farmor... det kan jeg ikke lide :(
Det bliver mærkeligt at skulle fejre sin fødselsdag snart uden dig. At du ikke skal være der sammen med os andre. At du ikke skal tulre rundt inden gæsterne kommer og være i vejen eller sidde inde foran computeren. Jeg har inviteret Mads og Steffen til middag sammen med familien - det bliver rart de er der.
Jeg glæder mig til at der skal bages og laves konfekt. Der er traditionen tro købt marcipan i tyskland :) Det plejer du altid at være med til. Mor og far tog afsted alene i år. Jeg har købt ind til noget julepynt jeg skal prøve at lave i år... jeg er ved at være en rigtig hausfrau med madlavning, bageri og femina ha ha.... og gud hvor jeg faktisk nyder det! Kan mærke jeg glæder mig mere og mere til at bive voksen og tankerne om mor-rollen, eget hus og et liv sammen med sømanden... jeg mangler kun en bror og hans familie, som man skulle være sammen med og dele ens lykke med...
Gud hvor jeg savner dig...
Søs
Idag er det d. 7 november... det betyder der er under en måned til min fødselsdag... at det snart er december... at det snart er første advent... og mest af alt, at vi snart går en tid imøde jeg forbinder med dig.
Det er ved at være koldt ude, og der hænger en ny vinterjakke i garderoben. Strik er fundet frem og lige nu sidder jeg faktisk i en stor poncho, med fødderne oppe i sofaen og spiser ris'a'la'mande mens der er tændte sterainlys i hele stuen. Det er første gang i år vi har fået det, men var lige i humør til det... både og faktisk.
Har nemlig hygget mig alene idag mens sømanden fik poleret bilen hos en mekaniker. Har gået en lille tur, siddet på baresso og nydt en dejlig kop kaffe og et modeblad, og så har jeg hørt julemusik.... ja i know... julemusik - måske lidt tidligt - men du kender mig jo. Lige så snart vi skriver November så er jeg i stemning og parat til julemusik. ELSKER julemusik....
Idag græd jeg da jeg satte det på ipoden på vej hjem fra centeret.... lidt pinligt at de forbipasserende kiggede, men kunne simpelthen ikke styrer det :( Det gik pludselig op for mig at det jo ikke kun er juleaften du vil mangle... du vil mangle fra nu af og de næste to månder i alt der drejer sig om jul... ja ikke at du ikke vil mangle ellers, men bare ekstra meget.
Du og jeg er rigtige julebørn. Det er vi takket være mor og far... fordi det altid har været en speciel tid i vores familie. December betyder familie hygge, fødselsdag, lækker mad og hjemme bag og konfekt. Det skal vi jo også i år, men uden dig. Det bliver så hårdt....
Ikke nok med vi skal kæmpe kampen mod mørket og kulden, så skal vi også holde hianden ekstra oppe.... det bliver rigtig svært. Mor og far er bemkyret for farmor... det kan jeg ikke lide :(
Det bliver mærkeligt at skulle fejre sin fødselsdag snart uden dig. At du ikke skal være der sammen med os andre. At du ikke skal tulre rundt inden gæsterne kommer og være i vejen eller sidde inde foran computeren. Jeg har inviteret Mads og Steffen til middag sammen med familien - det bliver rart de er der.
Jeg glæder mig til at der skal bages og laves konfekt. Der er traditionen tro købt marcipan i tyskland :) Det plejer du altid at være med til. Mor og far tog afsted alene i år. Jeg har købt ind til noget julepynt jeg skal prøve at lave i år... jeg er ved at være en rigtig hausfrau med madlavning, bageri og femina ha ha.... og gud hvor jeg faktisk nyder det! Kan mærke jeg glæder mig mere og mere til at bive voksen og tankerne om mor-rollen, eget hus og et liv sammen med sømanden... jeg mangler kun en bror og hans familie, som man skulle være sammen med og dele ens lykke med...
Gud hvor jeg savner dig...
Søs
lørdag den 6. november 2010
Simsen min...
Savner dig rigtig meget idag. Vi har lige set "Remember me" og må indrømme at selvom jeg har set den før, så slår den altså ti gange hårdere når man selv har mistet... prøv da lige at være lidt emotional cutter Maria?? dumt gjort... måske, men også rart bare at lukke lidt op for det hele, og få lov til at være en smule ked af det.
var til håndlæser sidste weekend - du ved hvad jeg gerne vil fortælle dig, men skriver det ikke... er bare glad for at det ser ud til at blive bedre det hele.... jeg ved du er der et sted.
Elsker dig,
søs
Savner dig rigtig meget idag. Vi har lige set "Remember me" og må indrømme at selvom jeg har set den før, så slår den altså ti gange hårdere når man selv har mistet... prøv da lige at være lidt emotional cutter Maria?? dumt gjort... måske, men også rart bare at lukke lidt op for det hele, og få lov til at være en smule ked af det.
var til håndlæser sidste weekend - du ved hvad jeg gerne vil fortælle dig, men skriver det ikke... er bare glad for at det ser ud til at blive bedre det hele.... jeg ved du er der et sted.
Elsker dig,
søs
fredag den 29. oktober 2010
Dine drenge
Kære Simon,
Først vil jeg lige snakke om noget andet end drengene... og dog. Det drejer sig om Mikkel, som blev dræbt i lørdags i Afghanistan. Har haft en underlig fornemmelse om at i kendte hinanden... så så alle de beskeder der blev skrevet på din væg efter ulykken igennem. Og ganske rigtigt... I har aftjent værnepligt sammen som dragoner, for kan se at han kaldte dig Tvis og ikke SK som dem fra livgarden gjorde. Han skrev til dig at du var en dygtig soldat, men en endnu bedre ven. Det gjorde mig glad, og alligevel ked af det... for tænker både på at han jo må have været ked af det da du blev taget fra os, men det trøster mig også at tænke du har taget godt imod ham deroppe, og der har været et velkendt ansigt.
Sømanden og jeg sad i forgårs og jokede med hvordan i sikkert sad deroppe og samlignede jeres "krigssår" og overgik hinanden. Det lyder nok lidt markabert, men det var nu altså alligevel så man fik trukket på smile båndet. Sådan en flok soldater i himlen... der er sikkert stadig lidt drengerøve over jer der også.
Jeg savner mor rigtig meget for tiden... mest fordi at vi har grinet sådan her i ferien. Virkelig grædt af grin... og det kunne jeg altså godt bruge lidt i hverdagen også. Ikke at sømanden ikke er nok, eller vi ikke har det godt og sjovt - for vi har det bedre sammen end nogensinde! Han er min engel i alt det her rod. Det er mere savnet om en veninde man kan være sig selv overfor og slappe af med, sladre med og bare grine uhæmmet med over ting der ikke er sjove. Mor er min bedste veninde og hende savner jeg altså lidt...
Nå men nu til overskriften. Dine drenge :) Vores drenge fra MSS.... Madsen er hjemme på Leave nu, og det går vist ikke stille for sig. Håber stadig han kommer fordi mor og far - det vil de blive så glade for.
Jeg følger spændt med dagligt inde på pårørende gruppen kun for MSS. Det er nogle søde og dejlige mennesker, og vi får lov at være med... det er rart. Der er også kommet en masse billder derinde dernede fra og dem vil jeg gerne dele med dig lillebror... det er jo dine drenge.
Først vil jeg lige snakke om noget andet end drengene... og dog. Det drejer sig om Mikkel, som blev dræbt i lørdags i Afghanistan. Har haft en underlig fornemmelse om at i kendte hinanden... så så alle de beskeder der blev skrevet på din væg efter ulykken igennem. Og ganske rigtigt... I har aftjent værnepligt sammen som dragoner, for kan se at han kaldte dig Tvis og ikke SK som dem fra livgarden gjorde. Han skrev til dig at du var en dygtig soldat, men en endnu bedre ven. Det gjorde mig glad, og alligevel ked af det... for tænker både på at han jo må have været ked af det da du blev taget fra os, men det trøster mig også at tænke du har taget godt imod ham deroppe, og der har været et velkendt ansigt.
Sømanden og jeg sad i forgårs og jokede med hvordan i sikkert sad deroppe og samlignede jeres "krigssår" og overgik hinanden. Det lyder nok lidt markabert, men det var nu altså alligevel så man fik trukket på smile båndet. Sådan en flok soldater i himlen... der er sikkert stadig lidt drengerøve over jer der også.
Jeg savner mor rigtig meget for tiden... mest fordi at vi har grinet sådan her i ferien. Virkelig grædt af grin... og det kunne jeg altså godt bruge lidt i hverdagen også. Ikke at sømanden ikke er nok, eller vi ikke har det godt og sjovt - for vi har det bedre sammen end nogensinde! Han er min engel i alt det her rod. Det er mere savnet om en veninde man kan være sig selv overfor og slappe af med, sladre med og bare grine uhæmmet med over ting der ikke er sjove. Mor er min bedste veninde og hende savner jeg altså lidt...
Nå men nu til overskriften. Dine drenge :) Vores drenge fra MSS.... Madsen er hjemme på Leave nu, og det går vist ikke stille for sig. Håber stadig han kommer fordi mor og far - det vil de blive så glade for.
Jeg følger spændt med dagligt inde på pårørende gruppen kun for MSS. Det er nogle søde og dejlige mennesker, og vi får lov at være med... det er rart. Der er også kommet en masse billder derinde dernede fra og dem vil jeg gerne dele med dig lillebror... det er jo dine drenge.
søndag den 24. oktober 2010
Så skete det igen...
Kære Simsen min,
Så skete det igen.... I lørdags fik en familie den samme besked som vi gjorde d. 11 juni.... en besked om at de ikke kom til at se deres søn og bror igen. En besked om at den dreng som de elsker inderligt ikke kommer hjem fra Aghanistan som de håbede. Hans navn er Mikkel og han blev 21 som du... han startede som dragon og siden kom han i Livgarden og en del af C-coy.. akkurat som du. Tror han var med til din begravelse... det er mærkeligt at tænke på. Det var ham Simon også der blev dræbt d. 22 sep.. Jeg håber du har taget godt imod dem begge....
Har vist slet ikke fået fortalt at den anden soldat der blev såret d. 22 sep. overlever. Det gør han. Det er dejligt at tænke på. Hans familie må være meget taknemmelige og jeg er glad på deres vegne.... man må gerne føle sig heldig hvis ens søn overlever.
Vi er lige kommet hjem efter en delvis efterårs ferie. Jeg tog fri onsdag middag og så drog sømanden, jeg og to af hans kollegaer til Herning for at hører Lady Gaga. Tror faktisk du ville have kunnet lide hendes koncert.... Det var vildt!
Torsdag tog vi i Lalandia med mor og far... for at hygge et par dage bare os fire. Være lidt sammen og bare slappe af. Det har været nogle rigtig rare dage.... Vi har hygget, spillet spil, badet, mini golf og meget mere. Havde dog en nær-død oplevelse i vandrutschebanen Tornado allerede første dag! Du ville have elsket den og dig og sømanden ville have taget den igen og igen...!! Jeg derimod panikkede fuldstændig - den var sindsyg! Skreg fuldstændig uhæmmet og var helt i chok... folk kiggede lidt da vi kom skydende ud af røret os fire voksne mennekser, med mig skrigende som en sindsyg. Hende den næste i køen så ud til at fortryde efter min reaktion... puh den skal jeg aldrig mere prøve. Du ville have været vildt flov over mig, det ved jeg...
Vi har også været forbi og hilse på dig to gange i løbet af ugen. Det var rigtig dejligt at gense dit sted i torsdags... men idag var det hårdt at sige farvel. jeg græd lidt, men sømanden så det ikke. Savner dig rigtig meget... mangler dig rigtig meget.
Det er snart jul, og det får mig kun til at savne dig endnu mere... julen er vores tid. Vi er julebørn vi to - det har vi altid været. Hvem skal jeg nu rotte mig sammen med i pakkespil?? Og gå og hygge med hele dagen og smugspise mors konfekt til om aftenen. Tænker også meget på hvem der mon skal spise alt vores risalamande? Det plejer at være dig... gud du kunne spise meget! fire portioner sagtens... og igen dagen efter til frokost. det savner jeg også... alle de små dejlige ting der gjorde dig til dig.
Du forstår slet ikke hvor meget du mangler hos os...
søs
Så skete det igen.... I lørdags fik en familie den samme besked som vi gjorde d. 11 juni.... en besked om at de ikke kom til at se deres søn og bror igen. En besked om at den dreng som de elsker inderligt ikke kommer hjem fra Aghanistan som de håbede. Hans navn er Mikkel og han blev 21 som du... han startede som dragon og siden kom han i Livgarden og en del af C-coy.. akkurat som du. Tror han var med til din begravelse... det er mærkeligt at tænke på. Det var ham Simon også der blev dræbt d. 22 sep.. Jeg håber du har taget godt imod dem begge....
Har vist slet ikke fået fortalt at den anden soldat der blev såret d. 22 sep. overlever. Det gør han. Det er dejligt at tænke på. Hans familie må være meget taknemmelige og jeg er glad på deres vegne.... man må gerne føle sig heldig hvis ens søn overlever.
Vi er lige kommet hjem efter en delvis efterårs ferie. Jeg tog fri onsdag middag og så drog sømanden, jeg og to af hans kollegaer til Herning for at hører Lady Gaga. Tror faktisk du ville have kunnet lide hendes koncert.... Det var vildt!
Torsdag tog vi i Lalandia med mor og far... for at hygge et par dage bare os fire. Være lidt sammen og bare slappe af. Det har været nogle rigtig rare dage.... Vi har hygget, spillet spil, badet, mini golf og meget mere. Havde dog en nær-død oplevelse i vandrutschebanen Tornado allerede første dag! Du ville have elsket den og dig og sømanden ville have taget den igen og igen...!! Jeg derimod panikkede fuldstændig - den var sindsyg! Skreg fuldstændig uhæmmet og var helt i chok... folk kiggede lidt da vi kom skydende ud af røret os fire voksne mennekser, med mig skrigende som en sindsyg. Hende den næste i køen så ud til at fortryde efter min reaktion... puh den skal jeg aldrig mere prøve. Du ville have været vildt flov over mig, det ved jeg...
Vi har også været forbi og hilse på dig to gange i løbet af ugen. Det var rigtig dejligt at gense dit sted i torsdags... men idag var det hårdt at sige farvel. jeg græd lidt, men sømanden så det ikke. Savner dig rigtig meget... mangler dig rigtig meget.
Det er snart jul, og det får mig kun til at savne dig endnu mere... julen er vores tid. Vi er julebørn vi to - det har vi altid været. Hvem skal jeg nu rotte mig sammen med i pakkespil?? Og gå og hygge med hele dagen og smugspise mors konfekt til om aftenen. Tænker også meget på hvem der mon skal spise alt vores risalamande? Det plejer at være dig... gud du kunne spise meget! fire portioner sagtens... og igen dagen efter til frokost. det savner jeg også... alle de små dejlige ting der gjorde dig til dig.
Du forstår slet ikke hvor meget du mangler hos os...
søs
fredag den 22. oktober 2010
mandag den 11. oktober 2010
4 måneder siden...
Min kære Simon,
Idag er det hele 4 ubeskrivelige måneder siden ulykken. Det er 4 måneder og 5 dage siden jeg så dig... siden jeg fik et kram af dig.
Det er helt mærkeligt at tænke på at det er så længe siden. Månederne er gået rigtig hurtigt og alligevel er der sket så ufatteligt meget. Savnet er ikke blevet mindre på nogen måde - tværtimod... du mangles hver dag. Forståelsen for at vi ikke skal se dig igen er stadig ikke eksisterende og gud hvor ville jeg give alt for at se dig igen...
Dagene glider lidt ud i et, men de bliver en lille smule bedre synes jeg. Jeg har stadig nogle rigtig dumme dage, men hverdagen med arbejde, træning og sømanden er efterhånden tilbage i normal tilstand synes jeg. Vi mangler dig bare rigtig meget... dit humør, dit smil, dine kram - alt ved dig. Sad og så på billeder af dig igår... tror ikke du ser sur ud på et eneste billed jeg har af dig min lillebror.
I lørdags så vi den video optagelse fra begravelsen som forsvaret lavede. Det var virkelig hårdt at se det igen.... det var den smukkeste begravelse jeg nogensinde vil opleve. Det gjorde så ondt at se folk bagfra - hvordan folks hoveder hjælpeløst faldt ned på hinandens skuldre i gråd, og hvordan folk lagde armene om hinanden og rørte hinandens skuldre... bla. den kære Molle... Dine venner var de hårest ramte af de mennesker vi kunne se. Det gjorde bare så ondt.
I lørdags var der også midtvejs arrangement på Høvelte kaserne for alle pårørende. Vi var ikke med, men har fået rigtig mange hilsner fra de andre forældre osv.. Drengene dernede havde fået lov til at sende en video hilsen hjem til deres familier, som blev vist på mødet... Det havde været rigtig hårdt. For de havde allesammen sendt en specielt hilsen til dig og jonas! Der var blevet spillet jonas' sang til og alle de pårørende havde været meget påvirket. Vi får filmen at se senere... Du må aldrig være i tvivl om hvor meget de drenge savner dig! De tænker på dig hver eneste dag dernede og ved specielt Madsen og Jürgensen savner og mangler dig utroligt meget. Er sikker på du passer rigtig godt på dem alle dernede, så de kommer sikkert hjem igen. De er over halvvejs igennem nu og de første kommer hjem på leave allerede om nogle dage.
Jürgensen og Madsen har lovet at komme og besøge mor og far - Madsen har selvfølgelig bestilt venøbøffer - din yndlings ret.
Madsens mor er rigtig god til at skrive til vores lille mummi og hører om hun har det godt. De har aftalt at skulle drikke kaffe sammen - det tror jeg er rigtig godt... til dem begge...
Du kan være rigtig stolt af mor og far - de klarer det SÅ fantastisk godt. De holder hovedet højt og står sammen....
Elsker dig min kære lillebror,
Søs
Idag er det hele 4 ubeskrivelige måneder siden ulykken. Det er 4 måneder og 5 dage siden jeg så dig... siden jeg fik et kram af dig.
Det er helt mærkeligt at tænke på at det er så længe siden. Månederne er gået rigtig hurtigt og alligevel er der sket så ufatteligt meget. Savnet er ikke blevet mindre på nogen måde - tværtimod... du mangles hver dag. Forståelsen for at vi ikke skal se dig igen er stadig ikke eksisterende og gud hvor ville jeg give alt for at se dig igen...
Dagene glider lidt ud i et, men de bliver en lille smule bedre synes jeg. Jeg har stadig nogle rigtig dumme dage, men hverdagen med arbejde, træning og sømanden er efterhånden tilbage i normal tilstand synes jeg. Vi mangler dig bare rigtig meget... dit humør, dit smil, dine kram - alt ved dig. Sad og så på billeder af dig igår... tror ikke du ser sur ud på et eneste billed jeg har af dig min lillebror.
I lørdags så vi den video optagelse fra begravelsen som forsvaret lavede. Det var virkelig hårdt at se det igen.... det var den smukkeste begravelse jeg nogensinde vil opleve. Det gjorde så ondt at se folk bagfra - hvordan folks hoveder hjælpeløst faldt ned på hinandens skuldre i gråd, og hvordan folk lagde armene om hinanden og rørte hinandens skuldre... bla. den kære Molle... Dine venner var de hårest ramte af de mennesker vi kunne se. Det gjorde bare så ondt.
I lørdags var der også midtvejs arrangement på Høvelte kaserne for alle pårørende. Vi var ikke med, men har fået rigtig mange hilsner fra de andre forældre osv.. Drengene dernede havde fået lov til at sende en video hilsen hjem til deres familier, som blev vist på mødet... Det havde været rigtig hårdt. For de havde allesammen sendt en specielt hilsen til dig og jonas! Der var blevet spillet jonas' sang til og alle de pårørende havde været meget påvirket. Vi får filmen at se senere... Du må aldrig være i tvivl om hvor meget de drenge savner dig! De tænker på dig hver eneste dag dernede og ved specielt Madsen og Jürgensen savner og mangler dig utroligt meget. Er sikker på du passer rigtig godt på dem alle dernede, så de kommer sikkert hjem igen. De er over halvvejs igennem nu og de første kommer hjem på leave allerede om nogle dage.
Jürgensen og Madsen har lovet at komme og besøge mor og far - Madsen har selvfølgelig bestilt venøbøffer - din yndlings ret.
Madsens mor er rigtig god til at skrive til vores lille mummi og hører om hun har det godt. De har aftalt at skulle drikke kaffe sammen - det tror jeg er rigtig godt... til dem begge...
Du kan være rigtig stolt af mor og far - de klarer det SÅ fantastisk godt. De holder hovedet højt og står sammen....
Elsker dig min kære lillebror,
Søs
Abonner på:
Opslag (Atom)